Artiklen er første gang udgivet i april 2021, men vi synes, at den fortsat er værd at læse. God fornøjelse.
TV 2 Kosmopol har dykket ned i lokale arkiver og samlinger og fundet forskellige fotos fra hovedstadsområdet taget for cirka 100 år siden.
Nysgerrige på, hvordan områderne monstro har forandret sig, er stederne blevet fotograferet igen i dag i et forsøg på at genskabe de originale billeder anno 2021.
Det er blevet til 12 før- og efterbilleder, der er med til at vise, hvordan by og land i hovedstadsområdet har udviklet sig over 100 år.
For overskuelighedens skyld har vi opdelt billederne i kategorier:
- Vejnettet
- Torve
- Havne
- Bevaringsværdige bygninger
Og så har vi allieret os med en ekspert, der kan gøre os klogere på, hvorfor udviklingen har været, som den har været.
Vejnettet: Fra mudrede hjulspor til byer og forstæders udbredelse
Selvom bilen var opfundet og hastigt på vej mod kraftig vækst for 100 år siden, så var biltrafikken rundt omkring i hovedstadsområdet fortsat beskedent udbredt.
Beskedent udbredt var vejnettet også. En god vej var måske belagt med brosten, mens en plan grusvej også blev anset som en fremragende strækning at rejse på. Var man uheldig, så boede man for enden af et mudret hjulspor. Asfalterede landeveje lå fortsat år ude i fremtiden, og motorvejene var end ikke i idéfasen.
Men i takt med, at bilerne gjorde indtog på transportmarkedet, stod det hurtigt klart, at der var et stort behov for at gjort noget ved vejnettet, så bilerne bedre kunne komme frem.
Vi har spurgt Gertrud Jørgensen, der er professor i byplanlægning ved Københavns Universitet, hvad bilismen har betydet for bybilledet og for byudviklingen over seneste 100 år.
- Kort sagt: Bilisme har betydet alt, siger hun og fortsætter:
- Det, at vi har udvidet den radius, almindelige mennesker kan bevæge sig, har gjort, at byerne har kunnet brede sig meget mere end før.
- Med biler og dermed veje og motorveje og så videre kan man bo længere fra sin arbejdsplads og andre funktioner i byen, for eksempel indkøb. Det har været afgørende for fremvæksten af de store forstadsområder med haveboliger, særligt i efterkrigstiden, siger Gertrud Jørgensen.
Hun påpeger, at bilisme i samspil med de gamle sporvogne og senere S-togsnettet, som kom til fra 1960’erne, har betydet, at byerne har vokset sig arealmæssigt større og bredt sig ud, fordi de nye infrastrukturformer har muliggjort en mere spredt by.
Herunder kan vi se et par eksempler på, hvordan vejnettet har udviklet sig til at håndtere stigende bilisme, og hvordan områderne omkring vejen har forandret sig i takt med vejnettets udbredelse:
Damhuskroen ved Roskildevej
Læs mere om historien bag områdets udvikling i tekstboksen herunder:
Fra åbne marker til tæt bebyggelse langs Roskildevej
Selvom Roskildevej har forandret sig meget over de seneste 100 år, står krobygningen fortsat ved den kunstige Damhussøen og markerer overgangen mellem København og Rødovre.
Faktisk er kroen ældre end den nuværende vej, den står ved. Damhuskroen er en af de oprindelige såkaldt ”kongeligt privilegerede kroer”, som lå med 15-20 kilometers afstand langs kongeveje og ved færgestederne, og som kun måtte beværte rejsende og ikke lokale. Siden 1600-tallet har der således været drevet kro på placeringen ved Damhussøen.
Roskildevej, som på det gamle billede fra 1907 endnu ikke er brolagt, stammer fra 1770’erne, da man ønskede en bedre og mere direkte vej mellem købstæderne Roskilde og København end den gamle kongevej. Resultatet blev en nærmest snorlige vej, som siden er blevet udvidet og moderniseret flere gange. I 1920’erne blev vejen gjort bredere, og fortov og cykelsti blev tilføjet. I 1930’erne blev vejen asfalteret for at kunne håndtere stigende biltrafik.
Krohuset, man kan se på billederne, stammer sandsynligvis fra 1700-tallet og er sammen en lade bag bygningen det eneste bevarede fra den gamle kro og senere forlystelsessted. Hestestalden og bomhuset, som man kan se på det gamle billede, blev revet ned i 1937 i forbindelse med asfalteringen af vejen.
Bomhuset var i brug frem til 1915, for helt frem til da skulle rejsende betale ved adskillige bomme langs Roskildevej for at passere. Den slags brugerbetaling var nok ikke gået i dag uden borgerprotester.
Helt op i 1900-tallet var der stadig åbne marker omkring Damhuskroen. I dag, er billedet et andet. Omkring Damhuskroen og langs Roskildevej er således tæt bebygget med etageejendomme, huse, erhverv og en smule industri.
Gammel Køge Landevej ved Brøndby Strand
Et mudret hjulspor blev til vigtig trafikåre
Det er svært at forestille sig, men den i dag så travle Gammel Køge Landevej var for mindre end 100 år siden et mudret hjulspor, hvorpå den møjsommelige rejse mellem købstæderne Køge og København snildt kunne tage over et døgn.
Helt tilbage fra middelalderen fandtes en sti mellem Køge og København langs Køge Bugt, men den nuværende Gammel Køge Landevej kan spores tilbage til 1720’erne. Allerede i 1770’erne begyndte rejsende dog at foretrække to nye og mere moderne veje til og fra København – den nuværende Roskildevej samt Køgevej. Derfor forfaldt det gamle og mudrede hjulspor langs Køge Bugt yderligere.
Først i 1920’erne blev kommunerne og amterne langs Køge Bugt enige om at etablere en helt ny vej fra København til Køge. Den blev anlagt efter moderne principper, belagt med betonplader, så den kunne klare den stadig voksende biltrafik. Vejen åbnede i 1935 og fik navnet Gammel Køge Landevej – selv om den altså var helt ny.
Billedet her viser den gamle købmandsforretning på Gammel Køge Landevej 615 ved Brøndby Strand i henholdsvis 1916 og 2021.
Amtsvejen gennem Hundested
Engang et knudepunkt - nu ligger byen for enden af vejen
Fra at være et lille fiskerleje på halvøen Halsnæs’ tip gennemgik landsbyen Hundested for omkring 100 år en stor forvandling, som kunne mærkes på trafikken gennem byen. I 1916 var en togbane, Frederiksværkbanen, bygget færdig med endestation i Hundested, og året efter begyndte færgeforbindelsen til Rørvig på den anden side af Isefjord.
Nogle år senere blev en færgeforbindelse mellem Hundested og Grenaa i Jylland etableret, og det betød yderligere trafik på Amtsvejen, som er afbilledet her.
Erhvervsudviklingen i 1900-tallet førte til en stærk befolkningsvækst til Hundested, som siden voksede sammen med de mindre landsbyer Lynæs og Ullerup. Men den tilvækst gik langsomt i stå i 1980’erne, hvor byen mistede mange arbejdspladser. Først i fiskeriet, siden færgefarten til Grenaa, der blev nedlagt i 1996, og senere efter Strukturreformen i 2007, hvor rådhuset blev nedlagt og centraladministrationen flyttet til Frederiksværk.
Engang var byen en magnet for industri og erhverv, i dag ernæres Hundested-egnen især af turisme. Amtsvejen gennem Hundested – med den gamle, stråtækkede gård ved Lille Karlsmindevej – er dog stadig byens vigtigste stykke infrastruktur sammen med lokalbanen, der betjener byen i regionens nordvestlige hjørne.
Torvene: Får købstædernes hjertemuskler snart behov for pacemaker
Hvor er byens centrum? Taler om gamle købstæder eller byer med flere hundrede år på bagen, vil de fleste nok pege på byens torv eller en åben plads, der ligger nær byens handelsstrøg.
I mange hundrede år var torve og de centrale pladser nærmest forudsætningen for købstædernes udvikling: byerne voksede rundt om torvet langs gader og stræder, som ledte hen til handelspladsen.
For omkring 100 år siden var torvet stadig byens hjerte. Men siden er der sket en udvikling, som i stigende grad har trukket folk væk fra bymidten.
- Torvet var samlingspunkt især for handel, men også socialt. Men over tid har de gamle torve og handelsgader mistet betydning, blandt andet som følge af bilismen, forklarer professor Gertrud Jørgensen.
Særligt i takt med et økonomisk opsving i 1960’erne, begyndte flere og flere at flytte fra de tætbeboede bykerner og ud i forstæderne, hvor der var mere lys og luft. Det var med til at ændre indkøbsvanerne.
- Der er for eksempel opstået indkøbscentre og storcentre, fordi vi nu kan køre langt og transportere mange varer. Samtidig kan vi opbevare de varer hjemme i en opfindelse som for eksempel køleskabet, der også er kommet til siden. Det har været med til at gøre handelsgader og torve mindre betydningsfulde, end de var for 100 år siden, siger Gertrud Jørgensen og fortsætter:
- Lige nu er det dog en ny udfordring butikslivet står over for, nemlig nethandel – og corona har nok heller ikke gjort det bedre.
Spørgsmålet er derfor, om handelspladserne, som vi kender dem, fortsat vil eksistere i byerne om 100 år.
Vi har herunder samlet en række eksempler på, hvordan torve og handelsgader så ud i hovedstadsområdets købstæder for 100 år siden, og hvordan de selv samme steder sig ud i dag. Nogle steder har ændret sig markant – andre torve ligner sig selv:
Stændertorvet, Roskilde
Byens samlingssted siden 1500-tallet
Siden 1500-tallet har pladsen, der i dag kaldes Stændertorvet i Roskilde været et samlingspunkt for den gamle købstad. Der var dog først op mod 1800-tallet, at torvet, der dengang bare hed Torvet, begyndte at ligne det, vi kender fra i dag.
Mens tårnet fra Sankt Laurentii Kirke (bagerst til venstre) kan spores helt tilbage til 1100-tallet, kom det gamle rådhus ved siden af til gradvist og affødte navnet Rådhustorvet. Siden blev Det Gule Palæ opført til højre for fotoets grænse, og så fik en del af torvet navnet Nytorv. Først i 1950’erne vedtog kommunen, at torvet i stedet for at have to forskellige navne fremover blot skulle hedde Stændertorvet.
I 1910, hvor billedet her menes at være fra, var Roskilde omkring torvet allerede en livlig handelsby. Og selvom butiksdøden fra stigende internethandel og coronakrisen truer de fleste butiksgader landet over, har lidt over 100 år ikke betydet alverden for Stændertorvet i Roskilde, der fortsat ligner sig selv. De fleste bygninger er bevaret, og omkring torvet finder man fortsat butikker og caféer. Brolægningen er dog ny, for mellem 2014 og 2016 renoverede kommunen nemlig store dele af Stændertorvet.
Ordet ‘stænder’ er i øvrigt flertalsbøjningen af ‘stand’, der tilbage i tiden henviste til de fire samfundslag: de gejstlige, de adelige, borgere og bønder. Når disse forsamledes til politiske møder - for eksempel på et torv - kaldtes det for stændermøder.
Amagertorv, København
Fra madmarked til eksklusive butikker
Amagertorv er en af de ældste færdselsårer i København. I middelalderen var torvet bindeled mellem den københavnske landsby omkring Gammeltorv med markedspladsen omkring Højbro, hvor fiskere gik i land. I 1500- og 1600-tallet var Amagertorv sågar ramme om en række ridderturneringer og festdage.
I mange år fungerede torvet som en af de vigtigste handelspladser for mad i København, hvor der blev solgt alt fra frugt til mejeriprodukter, kød og fisk. Navnet på torvet er opstået, fordi det primært var fiskere og bønder fra især Amager, der solgte deres produkter på handelspladsen.
I dag er der ikke boder og stande på Amagertorv. I stedet vil mange nok forbinde pladsen med Storkespringvandet, som blev bygget i slutningen af 1800-tallet, hvor torvet gennemgik en større forvandling. Den høje bygning bag Storkespringvandet, Højbrohus, blev opført i 1896 – få år inden det gamle foto blev taget. Bagerst i billedet ser man tydeligt forskellen på Skt. Nikolaj Kirke før og efter restaureringen af kirketårnets spir i 1909, som bryggeren Carl Jacobsen finansierede.
I 1993 blev torvet renoveret med ny belægning på pladsen med granit i forskellige farvet, som kunstneren Bjørn Nørgaard designede.
I dag – som dengang – udgør Amagertorv med Storkespringvandet et slags midtpunkt for Strøget gennem Københavns indre by. Men hvor torvet engang var et slags åbent madmarked, er Amagertorv i dag hjemsted for caféer og highstreet-butikker.
Torvet i Køge
Provinsens største torv ligner sig selv
Køge Torv skulle efter sigende være det største torv uden for København og det største middelaldertorv i Danmark. Sådan var det for 100 år siden, og sådan er det fortsat.
Nederst i venstre hjørne ser du Danmarks ældste, fungerende rådhus. I den gule bygning har bystyret i købstaden Køge siden 1500-tallet truffet beslutninger i Køge Rådhus ud mod Torvet. Jovist, bygningen er godt nok blevet renoveret et par gange siden da, men placeringen ud mod byens torv er der ikke blevet ændret på. Det kan man også se på det gamle foto fra Køge Arkiverne, som menes at kunne dateres til engang før 1900-tallet. Statuen midt på pladsen af Frederik 7. fra 1869 står også fortsat på den centrale placering.
Mens Torvet repræsenterer en tidslomme i Køge, har meget omkring byen dog ændret sig, siden det over 100 år gamle billede blev taget. Som by er Køge vokset markant i arealet med nye bydele, syd, nord og vest for centrum og industriområdet omkring havnen anlagt ud i Køge Bugt. Det er dog også et område, der kommer til at forandre sig en del de kommende år, for som så mange andre steder er de gamle industrihavne så småt ved at forvandle sig til boligområder.
Nord for Køge har der også været gang i byudviklingen. De mange landsbyer langs Køge Bugt er efterhånden vokset sammen, så den engang så landlige strækning mellem Køge og København nu minder om én langstrakt by forbundet af motorvej, hurtigtog og S-tog.
Torvet i Hillerød
Slotsby i vækst
Da billedet til venstre blev taget, hed Hillerød faktisk ikke Hillerød. Mellem 1772 og 1908 hed byen officielt Frederiksborg, navngivet efter det store slot i byen. Omkring tiden, hvor byen skiftede til dens nuværende navn, var en rivende udvikling i gang i den nordsjællandske by. I 1916 havde Hillerød lidt over 5.000 indbyggere – blot 14 år senere var indbyggertallet fordoblet.
Det skyldtes blandt andet Hillerøds placering midt i Nordsjælland med et stort opland og som trafikknudepunkt for flere lokalbaner. Senere kom motorvej og S-togsforbindelse også til byen, hvilket har gjort byen populær blandt pendlere med arbejde i København og sikret en stødt stigende befolkningstilvækst, så byen nu er vokset fra omkring 5.000 indbyggere for 100 år siden til lidt over 33.000 i dag.
På hjørnet af Torvet i Hillerød er Hotel Københavns gamle lokaler i dag blevet delt op til flere forskellige restaurationer og butikker, men bygningen fremstår trods flere renoveringer fortsat nogenlunde tilsvarende bygningen fra før 1900-tallet.
Torvet i Hillerød udgør fortsat centralnerven i byens handelsliv med butiksstrøg på hver side af pladsen. Et overdækket shoppingcenter – Slotsarkaderne – er dog siden kommet til få hundrede meter fra pladsen, så mange indkøb nu kan foretages væk fra handelsstrøget.
Torvet i Frederikssund
Fra rådhus til arrest
For 100 år siden var Frederikssund en forholdsvis lille by i det vestlige Nordsjælland med blot lidt flere end 2.000 indbyggere. Og selvom det meste af byens aktivitet foregik omkring havnen ud mod Roskilde Fjord, så er det ved byens nyere og lidt mindre summende torv, man kan se udviklingen.
Få personer har haft mere indflydelse på Frederikssund end arkitektmakkerparret Poul Mangor og Børge Nagel, som begge kommer fra byen.
Foruden at have tegnet en stribe af byens mest kendte byggerier, står Mangor & Nagel også bag Frederikssunds nye rådhus fra 1980’erne (til venstre på det nye foto), som lægger ved siden af det gamle rådhus fra 1830’erne, der i dag fungerer som arrest.
Rådhuspladsen, København
Rådhuset: The Italian job
Få pladser i Danmark kan konkurrere med Rådhuspladsen i København, når det kommer til størrelse og genkendelighed.
Siden 1200-tallet har pladsen været hjemsted for seks forskellige rådhusbygninger. Det nuværende rådhus var faktisk ret nyt, da billedet til venstre blev taget. Mellem 1892 og 1905 blev det bygget med inspiration fra Piazza del Campo i den toscanske by Siena.
På billedet ses Vester Voldgade med Københavns Rådhus og Rådhuspladsen til højre, sidegaderne Vestergade og Strøget til venstre og Paladshotellets spir, som rager i højden over for Rådhustårnet.
Selvom de fleste bygninger og vartegn omkring Rådhuspladsen er fredede, så har livet på den centrale plads ændret sig markant over 100 år. Engang var pladsen knudepunkt for rutebiler, sporvogne og busser, som kørte tværs over pladsen. I dag er der lukket for trafik, og i stedet er en metrostation skudt op.
Vester Voldgade, som fotoet her viser, har siden 2010 været lukket for gennemkørende biltrafik.
Sudergade i Helsingør
Små butikker er blevet til dagligstuer
At Helsingørs historie går adskillige hundrede år tilbage, står klart, når man bevæger sig en tur rundt i bymidtens gamle gader.
Et eksempel er Sudergade, der løber gennem byens gamle midte og forbi Axeltorv med retning mod havnen og skibsværftet, der i mange år var byens vigtigste arbejdsplads.
Billedet til venstre stammer fra 1920’erne og viser en række huse, som blev bygget i 1820’erne og 1830’erne, og husede en række små erhverv – for eksempel en skomager, som man kan se på billedet.
I dag er der ikke mange butikker tilbage i bygningerne, men husene står dog bevaret med samme udtryk som i 1800-tallet.
Havnene: Fra fiskerleje og industri til luksuslejligheder
Der bliver bygget mange nye boliger i hovedstadsområdet for tiden, og mange af disse opføres som luksuriøse lejligheder med udsigt til vandet ved byernes havne. Gennem de seneste 100 år har havneområderne nemlig gennemgået en markant forvandling.
Selvom der stadig findes en smule industri og fiskeri ved havnene i hovedstadsområdets større byer, så er mange af de industrielle arbejdspladser nu nedlagt. Store skibsværfter og industrivirksomheder som B&W i København og skibsværftet i Helsingør har drejet nøglen om, og trafikhavne med færgeruter er lukkede.
Det har efterladt store områder af havnene med plads til at rive ned og bygge nyt.
- Med ændret transportteknologi er der mindre behov for eksempelvis trafikhavne, og de er over de seneste 30 år taget i brug til andre formål, primært boliger, siger Gertrud Jørgensen fra Københavns Universitet.
I København er havneområder som Nordhavn, Refshaleøen og Teglholmen i gang med at blive omdannet til boliger, det samme skal ske i Køge ved havnen, og ved Tuborg Havn i Gentofte skyder nogle af Danmarks dyreste lejligheder for tiden op. I Helsingør er kommunen gået en anden vej og har i stedet omdannet det gamle skibsværft til et nyt museum for søfart.
Og så er der de helt små havne, der engang var fiskerlejer og var yndede udflugtsmål for velhavende københavnere, der havde brug for at komme lidt ud af byen:
Havnen i Taarbæk
Engang var der halløj på badehotellet - i dag er der luksuslejligheder
Hvor blev badehotellet af? Jo, det blev såmænd revet ned i slutningen af 1930’erne og omdannet til luksuslejligheder.
På den måde var havneområdet i Taarbæk mange år forud for sin tid, når det kommer til at omdanne havneerhverv til luksusboliger.
Bevaringsværdige bygninger har fået nye funktioner
En af grundene til, at vi på de her før- og efter-billeder kan få øje på forandringen, skyldes især de gamle bygninger, som står bevaret som fixpunkter fra fortiden.
Landets kommuner samt Slots- og Kulturstyrelsen har nemlig skrappe regler for, hvorvidt man må bygge om eller rive ikoniske, gamle bygninger ned.
Vi ved, at der er 7.098 bygninger i Danmark, der er erklæret fredet, og som ikke må rives ned eller få foretaget renoveringer, der ændrer udseendet. København er den kommune i Danmark med klart flest fredede bygninger – knap hver fjerde fredede bygning ligger i København. Helsingør er nummer to på listen med 241 af slagsen.
Men selvom de mange gamle konstruktioner rundt omkring i hovedstadsområdet og resten af landet måske er en smule skæve og ikke holder nær så godt på varmen som et nybyggeri, så er det enormt vigtigt, at byerne registrerer og bevarer de gamle bygninger, mener Gertrud Jørgensen, professor i byplanlægning.
- Det er vigtigt, fordi det er en del af vores historie og dermed vores identitet. Vores identitet som mennesker hænger – i hvert fald delvist – tæt sammen med de fysiske rammer, vi er i. De historiske dele af byerne repræsenterer på den måde vores egen historie, vores identitet, og hvem vi er, siger Gertrud Jørgensen fra Københavns Universitet.
Herunder kan du se et eksempel på, hvordan en gammel og fredet bygning fra 1800-tallet ser ud i dag:
Allégade 9, Frederiksberg
Lorry Feilbergs forlystelsessted blev til TV 2 Lorry - og senere TV 2 Kosmopol
Det sidste billede på rundturen er fra Allégade på Frederiksberg, hvor gamle lokaler i dag rummer et moderne mediehus. TV 2 Lorry (som i dag hedder TV 2 Kosmopol), såmænd, samt Teatret Riddersalen.
Bygningen, der er erklæret bevaringsværdig og er fredet, var ved fotoet her i 1890 kendt som Carl Kehlets Cafe Chantant. I 1896 blev det inddraget under forlystelsesetablissementet Lorry af den driftige Lorry Feilberg, der senere skulle lægge navn til tv-stationen TV 2 Lorry, der senere skiftede navn til TV 2 Kosmopol. Hvis man ser på den gule gavl øverst på det nye foto, kan man se, at året 1896 går igen.
Allégade 9 er blot en af en række gamle bygninger langs vejen på Frederiksberg, der ernærede sig gennem oplevelsesindustrien tilbage i tiden, og som fortsat er fredet. Over for tv-stationen ligger forlystelseshaven Alléenberg, der siden 1700-tallet har været traktørsted.
