100.000 uden varme i hovedstaden

Københavnerne er vågnet op til lunkent vand i hanerne og kolde stuer efter et omfattende nedbrud på Amagerværket.

Siden klokken 5 imorges har teknikere knoklet for at udbedre fejlen, der skyldes et nedbrud på DONGs højspændingsanlæg.

Dele af Brønshøj, Vanløse, Valby, Frederiksberg, Nørrebro, Vesterbro, Østerbro og Amager er ramt.

Samtidig er der store problemer med en pumpestation og en større varmeledning på Frederiksberg, hvor der lige nu arbejdes på højtrykt på for at få fundet fejlen.

- Vi har kaldt ekstra teknikere ind, men pumpestationen på Frederiksberg er lige nu det største problem. Amagerværket er i drift igen, men det vil vare noget tid inden man vil kunne mærke det ude hos kunderne, fordi værket har været nede forholdsvist længe, siger Louise Nielsen, pressevagt hos forsyningsselskabet, HOFOR til TV 2 LORRY.

Ifølge HOFOR skulle varmen gerne være tilbage ude i de københavnske hjem først på aftenen.

Også HOFORs hjemmeside har været ramt af nedbrud.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik