10.000 studerende samles på gammel Carlsberg-grund

Professionshøjskolen University College Capital åbner i 2016 stort campus på Carlsbergs gamle grund i Valby.

Professionshøjskolen University College Capital, UCC, bygger et nyt, stort campus på Carlsbergs gamle bryggerigrund i Valby.

I 2016 åbner højskolen, som samler aktiviteter fra ni steder i hovedstadsområdet.

Campus Carlsberg uddanner om tre år UCC's lærere, pædagoger, tegnsprogstolke og tekstilformidlere. Desuden efter- og videreuddanner højskolen lærere og skoleledere i København.

Folketingets finansudvalg har givet uddannelsesminister Morten Østergaard (R) lov at bygge campus på 55.000 kvadratmeter på Carlsberg-grunden. Campus Carlsberg bliver en af landets største uddannelsesinstitutioner med godt 10.000 studerende.

- Det dynamiske miljø vil medvirke til at skabe et interessant undervisningsmiljø, som vil øge fagligheden i uddannelserne og hjælpe til at fastholde de studerende i uddannelse, siger Morten Østergaard.

I 2008 blev professionshøjskolen UCC skabt ved at fusionere fire uddannelsesinstitutioner i hovedstadsområdet. Siden har højskolen samlet seminarier og uddannelsesinstitutioner til større enheder som Campus Nordsjælland i Hillerød.

Da lærere og pædagogers uddannelser reformeres, glæder Morten Østergaard sig til at samle begge uddannelser i Valby.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik