100 skal fyres på Hillerød Rådhus

Hver femte medarbejder på det nybyggede rådhus i Hillerød Kommune risikerer, at få en fyreseddel inden nytår, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Hillerød Kommune skal skære den administrative del af medarbejderstaben med 40 millioner kroner eller omkring 100 stillinger for at få budgettet for 2009 til at hænge sammen. Fyringerne er en del af det budgetforlig, som et flertal af S, V, K, DF og SF blev enige om natten til i går. Byrådets ene repræsentant fra Fælleslisten valgte at stå uden for forliget.
Ud over at skære i antallet af medarbejdere har byrådspolitikerne også valgt at lukke et dagcenter, en børnehave, give skoleeleverne færre undervisningstimer og at lade pædagogerne passe flere børn. Desuden udskydes en samlingssal på Brødeskov Skole og det prestigeprojekt, der skulle forskønne Hillerød Bymidte ned til søen ved Frederiksborg Slot.
- Hillerød Kommune står i en meget svær økonomisk situation. Vi er nødt til at sikre en kursændring, og det betyder alvorlige omlægninger og nedskæringer på administrationen, siger borgmester Kirsten Jensen (S).
På rådhuset blev meldingen om de kommende nedskæringer modtaget med stille nervøsitet, usikkerhed og galgenhumor.
- Vores indmeldinger til byrådet i forbindelse med budgettet har været, at der ikke kan skæres yderligere på administrationen, hvis vi vil overholde lovmæssige krav og rimelige sagsbehandlingstider, siger Ragnhild Nielsen, der er tillidsrepræsentant for kommunens arkitekter, landinspektører og jordbrugskonsulenter.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik