Drabet på Lindegården: Vivis enkemand kommer ikke til retssag

- Jeg er ikke vred på ham. Det er mere systemet, jeg er vred på, fortæller Michael Jensen.

Når retssagen om drabet på den 57-årige sosu-assistent Vivi Nielsen begynder mandag formiddag, vil hendes 54-årige enkemand, Michael Jensen, ikke være til stede i retslokalet. Det skriver Avisen.dk.

Han har nemlig valgt at blive hjemme. Det skyldes imidlertid ikke, at han ikke vil se den 31-årige psykisk syge mand, der er tiltalt for at have stukket hans kone ihjel 25 marts 2016, mens hun var på vagt på bostedet Lindegården i Roskilde.

- Jeg er ikke vred på ham. Det er mere systemet, jeg er vred på, siger Michael Jensen til Avisen.dk.

Michael Jensen forstår ikke, at beboerne på landets bosteder ikke får den hjælp, de har brug for til trods for, at personalet ofte ved, at beboerne kan blive farlige.

Især hvis de både er psykotiske og stofpåvirkede, som det var tilfældet, da tiltalte langfredag 2016 stak en kniv igennem ryggen på Vivi Nielsen i institutionens medicinrum.

quote Jeg vil ikke hævne mig imod ham. Han har jo været syg og bedt om hjælp.

Michael Nielsen, Vivi Nielsens enkemand

- Jeg vil ikke hævne mig imod ham. Han har jo været syg og bedt om hjælp, siger Michael Nielsen.

Bare to dage før drabet på Vivi Nielsen havde flere fra personalegruppen set den tiltalte drabsmand gå rundt med en kniv. De tilkaldte derfor politiet, som foretog en ransagning af hans værelse, men de fandt ikke nogen kniv.

Og cirka to uger inden drabet var tiltalte blevet tvangsindlagt, fordi han havde været truende over for personalet.

Den tiltalte nægter sig skyldig i manddrab, men når retssagen starter, vil han give sin version af, hvad der skete den aften, hvor Vivi Nielsen mistede livet.

Ved grundlovsforhøret i marts nægtede beboeren sig også skyldig i drab, men han erkendte, at han havde stukket Vivi Nielsen med en kniv. Hans advokat forklarer, at han er ulykkelig over sagen. 

De ti måneder efter drabet har også været svære for Michael Jensen, der har kæmpet med sorg og ensomhed. Han er bange for, at retssagen vil rippe op i nogle ting, forklarer han.

Vivi Nielsen blev mindet af kolleger, venner og familie med et smukt fakkeltog. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Beand Nørrebro

Igen: Nørrebro ramt af brande

politi demo

playPolitiet massivt til stede efter uro i København - en anholdt for stenkast

tåregas

playEfter stor demonstration: Kampklædt politi spærrer del af Østerbro

20210429-201324-7-1920x1440we

Politiet efterlyser tabt medicin - kan være dødeligt ved indtagelse

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere