3000 år gammel urne fra bronzealderen vender nu hjem

Den 27. august åbner en udstilling på Lejre Bibliotek, hvor en urne fra bronzealderen er den helt store attraktion for historieelskere.

En urne fra bronzealderen vender nu tilbage til stedet, hvor den oprindeligt blev fundet. 

For Lejre Historiske Forening udstiller en urne, der for cirka 3.000 år siden blev lagt i jorden i en gravhøj, lige der hvor Lejre Bibliotek ligger i dag. 

- Det er da helt oplagt, at den udstilles det sted, hvor den er blevet begravet og fundet, siger Olav Sejerøe, der er næstformand i den private forening, der har ejet urnen siden 1986. Men nu er den blevet givet videre til Lejre Museum.

Olav Sejerøe glæder sig over, at udstillingen er blevet mulig, og han ser frem til, at flere nu kan komme i nærheden af urnen og lære dens historie at kende. 

quote Vi ville helst have haft den permanent udstillet på biblioteket, men det kan vi ikke få.

Olav Sejerøe, næstformand, Lejre Historiske Forening.

Mange fund gik nemlig tabt i årene før 1874, hvor en jernbane og station blev anlagt lige ovenpå gravhøjene fra bronzealderen. Det skete før fortidsminder generelt blev fredet.

- Vi ønsker, at udstillingen bidrager til mere viden om, at der også har været gravhøj på det sted, hvor jernbanen ligger, og at man på et tidspunkt ikke tog hensyn til sådan noget, siger han. 

En del af Lejre Museums samling

Ifølge den historiske forening har urnen indeholdt brændte ben fra en høvding, der har ligget begravet på en af de tidligere høje ved Taaringe Bjerg.  

Urnen vil først blive udstillet på Lejre Bibliotek den 27. august og to måneder senere bliver den en fast del af Lejre Museums samling.

- Vi ville helst have haft den permanent udstillet på biblioteket, men det kan vi ikke få. Nu har vi så fået et kompromis med den tidsbegrænsede udstilling, og det er vi så glade for, siger Olav Sejerøe.

Her ses et billede af "Taaringe Bjerg” og to bronzealderhøje.
Her ses et billede af "Taaringe Bjerg” og to bronzealderhøje.
Foto: Lejre Historiske Forening

Entreprenøren, der ejede det hele

Olav Sejerøe fortæller,  at dengang man lavede jernbanen i Lejre, så mente entreprenøren, Lauritz Petersen, at hvis arbejderne fandt nogle genstande undervejs, så tilhørte genstandene ham.

Lauritz Petersens samling blev senere købt af hans nevø Gustav Monberg og hans enke gav den til Nationalmuseet, hvor de findes i dag. 

Maleren Christian Bayer fik også fat i nogle af oldsagerne af arbejderne, udenom entreprenøren, men han afleverede ikke alt til museet.

Og det er her urnen stammer fra.

I 1986 fik Lejre Historiske Forening urnen som testamentarisk gave fra Christian Bayers barnebarn fru Vibeke Bak.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik