Tre personer anholdt: Nu undersøges de for hjulboltesager

Mænd med hjulnøgle vækkede borger, der straks satte efter dem.

Opdatering: Midt- og Vestsjællands Politi mener ikke, at de anholdte ville løsne hjulbolte. De ville derimod stjæle fælge. Man er således stadig på bar bund i hjulboltesagen. Læs mere her.

Tre mænd blev natten til onsdag anholdt i Gershøj i Lejre Kommune. Politiet kom på sporet af mændene, fordi en vaks borger satte efter mændene, efter han opdagede dem i sin carport.

Borgeren vågnede natten til onsdag, fordi en alarm i hans carport blev aktiveret klokken 02.10. Manden stod op, og han opdagede, at to personer stod ved hans bil. Manden råbte ad mændene, og de satte derefter i løb fra adressen. Den ene hopper ind i en bil, hvor der sidder en tredje mand, mens den anden fortsætter til fods. 

Borgeren kørte herefter rundt i området for at kigge efter mændene, samtidigt med at han løbende havde kontakt med politiet. 

Mindre end en time efter anholdte Midt- og Vestsjællands Politi de to mænd, der kørte fra gerningsstedet i bil. De ledte herefter videre efter den sidste mand med hunde i området. Klokken 03.22 har en politihund snuset sig frem til ham. Han bliver også anholdt og taget med på stationen.

Mændene er henholdsvis 18, 19 og 20 år - og fra Frederikssund, Hobro og Jægerspris, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. 

Mændene blev fundet i besiddelse af en hjulnøgle i forbindelse med anholdelsen. Den ene af mændene forklarede til politiet, at de ville stjæle bilens hjul. 
Mændene er onsdag formiddag fortsat i politiets varetægt - sigtet for forsøg på tyveri. 

Løsnede hjulbolte

En optælling fra landets politikredse viser, at der er anmeldt over 600 sager om løsnede hjulbolte i år.

Hjulbolte-sager

Men vagthavende ved Midt- og Vestsjællands Politi Carsten Andersen bekræfter overfor TV 2 Lorry, at de nu også undersøger om mændene kan have tilknytning til de nogen af de mange sager om løsnede hjulbolte.  

- Det er en af de ting, som vi nu undersøger, siger Carsten Andersen og tilføjer: 

- Mændene er til afhøring nu, og vi må se, om der i løbet af afhøringen kommer andre forklaringer på banen.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at de tre mænd sandsynligvis ikke bliver fremstillet i grundlovsforhør, men at sagen kommer for retten, når den er efterforsket. 

Den 18-årige sigtes desuden for kørsel i narkopåvirket tilstand.

Du kan læse mere om de mange problemer med løsnede hjulbolte her

Sådan eskalerede sagerne i foråret:

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik