Mand anholdt for at frihedsberøve og true kvinde på hjemrejsecenter

En større politiaktion ved Center Avnstrup er torsdag aften endt med, at en mand er blevet anholdt.

Efter en flere timer lang politiaktion har politiet torsdag aften anholdt en mand ved Center Avnstrup, der er et hjemrejsecenter for afviste asylansøgere.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Den anholdte er en 37-årig mand, som er sigtet sigtet for ulovlig frihedsberøvelse, trusler på livet og ulovlig våbenbesiddelse.

Ifølge politiets pressmeddelelse havde den 37-årige forskanset sig på sit værelse på asylcentret, hvor han tilbageholdt en kvindelig gæst mod hendes vilje.   

Politiet tog alle forholdsregler, da vidner på stedet oplyste, at den mandlige beboer udviste truende adfærd og var i besiddelse af en pistollignende genstand. 

Ingen personer kom til skade i forbindelse med aktionen.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med aktionen.
Foto: Presse-fotos.dk

Fandt pistol på værelse

Den mistænkte blev anholdt kl. 20.09 uden dramatik. Kvinden, der var til stede på værelset, er uskadt.

Politiet ransagede efterfølgende den 37-åriges værelse, hvor der blev fundet en pistol, som blev beslaglagt. Den anholdte er indbragt til afhøring på politistationen. Han forventes i morgen at blive fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. 

De nærmere årsager til mandens handlinger forventes afdækket i forbindelse med politiets videre undersøgelse af sagen. 

Ingen personer kom til skade i forbindelse med aktionen.

Center Avnstrup er hjemrejsecenter for afviste asylansøgere. Her bor både enlige og familier, der har fået endeligt afslag på asyl, skriver Røde Kors på sin hjemmeside.

Hvis de afviste asylansøgere medvirker til egen hjemrejse, vil de forblive i Avnstrup, indtil det er muligt at rejse. Afviste asylansøgere, der ikke ønsker at medvirke til egen hjemrejse, bor på et udrejsecenter.

Centeret ligger ved Hvalsø i Lejre Kommune og er med cirka 600 pladser det største asylcenter på Sjælland.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik