Politiet søger unge vidner i forbindelse med brand på gammel skole

Politiet mener, at en gruppe unge mennesker kan ligge inde med vigtig information om en brand i en gammel skole.

Dele af den gamle skolebygning i Allerslev i Lejre Kommune brændte ned natten til den 19. oktober.

Siden har politiets kriminalteknikere og brandefterforskere arbejdet på at finde frem til en brandårsag, men det har ikke været muligt.

- Der er ikke umiddelbart noget, der ser mistænkeligt ud, men man kan ikke sige, hvad årsagen til branden er. Der har ikke været noget tegn på, at branden er påsat, men vi har heller ikke tegn på det modsatte, siger kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi, Charlotte Tornquist.

Politiet leder derfor nu efter de unge mennesker, der opholdt sig ved bygningen, aftenen inden branden opstod, da de kan være vigtige vidner i sagen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

De kan sidde inde med informationer, som kan bidrage til sagens opklaring.

"Selv små ting kan have betydning stor betydning", skriver politiet.

Politiets teknikere udelukker, at branden opstod i elinstallationer i bygningen, da strømmen var slået fra.

Man bedes kontakte politiet på 114, hvis man har oplysninger om branden.

 
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik