Ny, bæredygtig landsby skyder op i Lejre

På Degnejorden i Lejre skal der nu bygges en ny landsby med fokus på bofællesskab og bæredygtighed. Byggeriet forventes at stå klar slut 2022.

Underskriften er sat. 

Lejre Kommunes 48.000 kvadratmeter grund til 52,2 millioner kroner er nu blevet solgt, og der skal bygges et nyt, bæredygtigt bofælleskab til seniorer og børnefamilier på de bare marker bag Lejres Rådhus.

- Det er en forløsning på en lang og mangeårig proces om, at Degnejorden skulle bygges, og så er det jo herligt, at det er et godt projekt, siger Carsten Rasmussen, der er borgmester i Lejre Kommune (S) til TV 2 Lorry. 

quote Det bliver en levende landsby bestående af nogle klynger af huse, hvor vi håber en masse mennesker fra de omliggende villakvarterer vil flytte over, når de sælger villaen.

John Bødker, direktør og partner i Core Bolig X

Det er ejendomsfonden Core Bolig X, som har vundet udbuddet, og de vil bygge en landsby, hvor der skal være fokus på bofællesskab og bæredygtighed.

Planen er, at der bliver lidt over 90 boliger - både leje- og ejerboliger med tilhørende fælleshuse, gårdmiljø og natur i baghaven.

Her ses en illustration af byggeriet.
Her ses en illustration af byggeriet.
Foto: Link Arkitektur

- Det bliver en levende landsby bestående af nogle klynger af huse, hvor vi håber en masse mennesker fra de omliggende villakvarterer vil flytte over, når de sælger villaen, og de vil have det lidt bekvemt og børnene er flyttet hjemmefra, så kan de flytte herover i en form for senior fælleskab, og der bliver også nogle større huse, der er velegner til børnefamilier, siger John Bødker, der er direktør og partner i Core Bolig X til TV 2 Lorry. 

Den 48.000 kvadratmeter grund er solgt til 52,2 millioner.
Den 48.000 kvadratmeter grund er solgt til 52,2 millioner.
Foto: Link Arkitektur

Til januar 2021 overtager ejendomsfonden Core Bolig X Degnejorden og begynder dialog med borgere i kommunen i forhold til, hvilke ønsker eller idéer de har til projektet, som forventes at stå færdigt i slutningen af 2022.

- Jeg er helt sikker på, at det bliver et attraktivt område, når det forhåbentlig står klar om to år, siger Carsten Rasmussen. 

Lejre Kommune modtog i alt fire tilbud på Degnejorden. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik