Kommune i charmeoffensiv - bedre forhold til erhvervslivet

Kommunen lover faste kontaktpersoner og personlige møder til virksomheder

Virksomheder, der allerede holder til i Lejre Kommune, eller som vil slå sig ned i kommunen, kan se frem til bedre forbindelser på rådhuset. På sin hjemmeside fortæller Lejre Kommune, at den er i færd med at styrke forbindelserne til erhververvslivet, og det betyder blandt andet, at firmaer, der skal have sager behandlet i kommunens forvaltning, kan se frem til at få faste kontaktpersoner.

- Når en virksomhed skal etablere sig, bygge ud eller i gang med andre store projekter, kræver det ofte en eller flere tilladelser fra vores Center for Teknik & Miljø. Tit vil forskellige sagsbehandlere være involveret, og det kan gøre det lidt uoverskueligt for virksomhederne. Med det nye tilbud bliver det hele lidt enklere, og det, tror jeg, mange vil sætte pris på”, siger Inger Marie Vynne, kommunaldirektør i Lejre Kommune.

Kommunen har skabt en portal på sin hjemmeside - "Din Indgang for erhverslivet" hedder den. Og i det nye tiltag indgår også, at hvis en virksomhed henvender sig til kommunen - for eksempel om en byggesag eller en anden form for tilladelse, så bliver virksomheden inden for fem arbejdsdage kontaktet og inviteret til et personligt møde. Og i den forbindelse udpeges der en fast kontaktperson, selv om flere sagsbehandlere efterfølgende godt kan arbejde med viirksomhedens sag.

Gode forbindelser

- Der er i forvejen mange gode forbindelser mellem virksomheder og vores medarbejdere på kryds og tværs i organisationen. Derfor kan virksomhederne fortsat ringe til de enkelte sagsbehandlere, hvis de ønsker det. Men jeg tror, mange vil være glade for, at der er én, der binder trådene sammen for dem”, siger Inger Marie Vynne.

Når en sag er afsluttet, så vil Lejre Kommune opfordre virksomhederne til at svare på spørgsmål om forløbet, så det kan evalueres.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik