Ledreborg i fint selskab: Blandt Danmarks flotteste herregårde

Herregården Ledreborg på Sjælland er kommet i fint selskab.

Personalet på Ledreborg holdt vejret indtil det sidste.

quote Alle 17 herregårde er vindere i vores øjne, idet de er sluppet igennem vores eksperters nåleøje for overhovedet at blive nominerede blandt de over 700 danske herregårde.

Birthe Iuel, præsident for Historiske Huse

Herregården nær Lejre på Sjælland var nemlig nomineret til prisen som 'Danmarks Smukkeste Herregård' sammen med 16 andre herregårde fra hele Danmark.

Nu er konkurrencen afgjort.

Det blev dog ikke Ledreborg, der løb med prisen som den smukkeste herregård i Danmark.

 

I stedet måtte personalet og ejerne tage til takke med en flot tredjeplads, kun overgået af Lynderupgård ved Viborg og vinderen Voergaard, der ligger i Nordjylland.

Bag konkurrencen står organisationen Historiske Huse, som forsøger at sætte fokus på ejerne af fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark.

Om konkurrencen ’Danmarks Smukkeste Herregård’:

  • 17 finalister - privat- eller fondsejede herregårde fra hele landet - var udvalgt af en gruppe eksperter inden for arkitektur og herregårde.
  • Kandidaterne spændte vidt fra de tidlige renæssancegårde til historicismens herregårde fra slutningen af 1800-tallet. Hele Danmarks befolkning kunne fra den 22. oktober – 2. november stemme på kandidaterne på www.historiskehuse.dk

Kilde: Historiske Huse

Desuden arbejder organisationenen for at forbedre ejernes vilkår samt for at øge den generelle bevidsthed om værdien af den byggede kulturarv i Danmark.

Selvom en tredjeplads i konkurrencen måske kan lugte lidt af et fælt nederlag på målstregen, er det langtfra hele sandheden.

I Danmark er der omkring 770 herregårde, men blot 17 herregårde blev udvalgt til konkurrencen af et ekspertpanel.

Siden de 17 kandidater blev offentliggjort, har alle kunne stemme på den herregård, de mente fortjente prisen.

- Selvom over 10.000 havde stemt, var der kun 30 stemmer mellem første- og andenpladsen, og der var intens spænding til det sidste. Alle 17 herregårde er vindere i vores øjne, idet de er sluppet igennem vores eksperters nåleøje for overhovedet at blive nominerede blandt de over 700 danske herregårde, siger Birthe Iuel, der er præsident for Historiske Huse, i en pressemeddelelse.

Blandt de 17 nominerede var også Gjorslev Gods på Stevns.

Her kan du se TV 2 Lorrys indslag om 'Danmarks Smukkeste Herregård' fra oktober måned, hvor kandidaterne blev fundet.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik