Kommune sender rottebekæmper på jagt

I Lejre vil man rotterne til livs, så nu sender kommunen rottebekæmperen på besøg hos borgere i både byzone og landzone.

I Lejre vil kommunens rottebekæmper være særligt aktiv i den kommende tid. Her vil faste ejendomme i landzone samt landbrugsejendomme i byzone nemlig få besøg, så der kan blive undersøgt for rotteforekomst, ligesom der også vil faste ejendomme i landzone samt landbrugsejendomme i byzone få besøg.

Det oplyser Lejre Kommune på deres egen hjemmeside.

Hvis der ikke er nogen hjemme på de adresser, når rottebekæmperen banker på, vil der blive afleveret en skriftlig meddelelse med opfordring til grundejer eller lejer om at anmelde eventuel forekomst af rotter.

Øvrig bekæmpelse af rotter i byzonen sker på vanlig vis, når en borger henvender sig til kommunen. Det samme gælder i sommerhusområder og områder, hvor Naturstyrelsen har meddelt dispensation for det kommunale rotteeftersyn.

Man har altid pligt til at melde rotteforekomst til kommunen. Forpligtelsen til at anmelde rotter gælder såvel grundejer som lejer, men også tredjemand, f.eks. en nabo til en ejendom med rotter eller en person, der opdager rotter på veje eller i parker.

Til gengæld vil der ikke blive foretaget bekæmpelse af mus, muldvarpe og mosegrise.

Man kan døgnet rundt digitalt anmelde rotteforekomst via kommunens hjemmeside.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik