Fra Hvalsø til Hollywood: Populær bogserie skal filmatiseres

Den populære bogserie om kriminalbetjenten Louise Rick skal hele vejen fra skoven ved Hvalsø til Hollywood. Studie i USA har købt rettighederne.

"LOUISE RICK GÅR TIL FILMEN ... så er det sgu da klart, at vi ikke kan finde hende!"

Sådan skriver den anmelderroste forfatter Sara Blædel i et Facebookopslag, der indtil videre har fået mere end 1.400 reaktioner. 

Virakken skyldes, at rettighederne til Blædels krimier om kriminalbetjenten Louise Rick er blevet købt af Bron Studios i LA, hvor planen er, at bogserien skal transformeres til en tv-serie.

Krimien udspiller sig i en skov tæt ved Hvalsø, hvor en skovarbejder finder liget af en kvinde. Her har hun ligget i et døgns tid, og et stort ar i ansigtet bør gør hende nem at identificere.

Men ingen har meldt kvinden savnet, og derfor bliver kriminalassistent Louise Rick, der er leder af Den Særlige Eftersøgningstjeneste, sat på sagen.

Det er det amerikanske film- og tvmedie Deadline, der skriver, at bogen 'De glemte piger' fra 2011 skal være startskuddet til tv-seriens første sæson.

quote Vi er begejstrede for at arbejde sammen med Sara Blædel og for at bringe karakteren Louise Rick og hendes brilliante, brutale mordmysterier til tv

Danielle Reardon, executive producer

- 'De glemte piger' er en fortryllende begyndelse på den spændende og vanedannende Louise Rick-bogserie. Vi er begejstrede for at arbejde sammen med Sara Blædel og for at bringe karakteren Louise Rick og hendes brilliante, brutale mordmysterier til tv, siger Danielle Reardon, der bliver executive producer på tv-serien, til Deadline.

Til BT bekræfter Sara Blædels manager, Elisa Lykke, at de populære Louise Rick-bøger er blevet solgt til USA.

quote Vi er glade og stolte, men vi trækker også vejret og siger; lad os nu se

Elisa Lykke, manager for Sara Blædel

- Vi er glade og stolte, men vi trækker også vejret og siger; lad os nu se, men hun er vanvittig stolt, siger manageren til BT.

På Facebook holder forfatteren bag hovedpersonen sig også i ro for nu.

"Jeg har efterhånden prøvet det en del gange og ved også godt, at der er et stykke vej fra man indgår en aftale om at en bog skal forvandles til tv-serie - meget kan komme på tværs undervejs. Det har der jo indtil videre gjort hver gang. 

Alligevel gibber det lidt i mig, når jeg ser, at det bliver slået stort op i HOLLYWOOD. 
(der er fandme langt fra skoven ved Hvalsø og så helt over til Los Angeles)", skriver Sara Blædel på Facebook.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik