Dronningen klippede snoren til Danmarks største vikingehal

Klokken 14 onsdag blev den 658 kvadratmeter store vikingehal indviet af dronning Margrethe.

Kongehallen er navnet på den nybyggede vikingehal, der åbner i Sagnlandet Lejre i dag.

Over 1000 gæster skulle have deltaget i den oprindelige åbning onsdag eftermiddag, men antallet er blevet kraftigt nedskaleret for at undgå smitte med coronavirus.

De gæster, der ikke er plads til på selve åbningsdagen, skal dog ikke fortvivle, for arrangementet bliver livestreamet.

- Det gør vi, fordi der er mange, der gerne ville have været med, som der ikke er plads til nu. De kan sidde derhjemme og følge med i talerne og rundvisning i hallen.

Se den nybyggede vikingehal her.

Vikingehallen skulle oprindeligt være åbnet den 29. maj, men åbningen blev udskudt på grund af coronakrisen. Men fra i dag kan der altså komme besøgende i den splinternye hal.

På grund af forsamlingsforbuddet vil der i den kommende tid være plads til 50 personer ad gangen

Direktør Lars Holten ser frem til at kunne fremvise den nybyggede vikingehal.

- Det er helt fantastisk efter så mange år. Det er jo en drøm, der går i opfyldelse. Vi glæder os meget til at vise den frem, siger han til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter efter billedet...

 
 
Foto: Sagnlandet Lejre

Danmarks største vikingehal

Bygningen er en rekonstruktion af en bygning fra vikingetiden, der i 2009 blev udgravet på en mark i landsbyen Gl. Lejre tre kilometer fra Sagnlandet Lejre.

Med sine 658 kvadratmeter, en længde på 61 meter og en loftshøjde på over 10 meter er Kongehallen den største genskabte bygning fra vikingetiden, der er fundet i Danmark.

Artiklen fortsætter efter billedet...

 
 
Foto: Sagnlandet Lejre

Alle interesserede kan dermed få et indblik i bygningens indretning med blandt andet senge, våben og smykker. Mange af genstandene er helt særlige, mener Lars Holten.  

- Det, du kommer til at opleve, er de mest fantastiske genstande. Det er rigtig glamour og blingbling, siger han til TV 2 Lorry.

Blandt andet vil man kunne se en rekonstruktion af et 28 centimeter langt bronzesmykke med en vægt på halvandet kilo.

 

 

TV 2 Lorrys indslag om Kongehallen fra august sidste år.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik