Turismebidrag skåret af kommunen: Kan give færre krydstogter

Halsnæs Kommune har skåret biddraget til VisitNordsjælland. Det kan få store konsekvenser for turismen på Hundested Havn.

Fremover kan fyldte krydstogtskibe med masser af turister blive et sjældent syn i Hundested havn. Et flertal i Halsnæs Kommune har nemlig ikke fundet penge til udviklingsbidrag til turismeorganisationen Visitnordsjælland i det kommende budget. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

quote For krydstogtkibene vil det jo få den helt åbenlyse konsekvens, at VisitNordsjælland kun skal fokusere på at få krydstogtskibe til Helsingør.

Søren Brink, havnefoged på Hundested Havn

Pengene, som ikke er fundet i budgettet, har førhen været med til at lokke krydstogtskibe til at kaste anker i hundested. Og det manglende beløb kommer til at få konsekvenser for Hundested Havn og turismen i Halsnæs Kommune.

- For krydstogtkibene vil det jo få den helt åbenlyse konsekvens, at VisitNordsjælland kun skal fokusere på at få krydstogtskibe til Helsingør. Så der kommer ikke flere krydstogtskibe til Hundested, siger Søren Brink, havnefoged på Hundested Havn, til TV 2 Lorry.

"Det er da utrolig ærgerligt"

Bidraget fra kommunen er nødvendigt for at sikre den internationale markedsføring, som skal lokke turister til, da det koster ressourcer og penge at opbygge relationer til internationale rederier.

Men ifølge havnefogeden i Hundested er det især også en skam for lokalmiljøet, at VisitNordsjælland nu ikke bakkes op af Halsnæs Kommune.

- Det vi har bygget op omkring den sammenhæng og alt det understøttelse, der har været fra ildsjælene og alle de frivillige. Hele den gejst, at de har banet vejen for, at nu skulle vi på verdenskortet internationalt med turisme. Det kan vi jo se, at det bliver ikke bakket op fra politikernes side. Og det er da utrolig ærgerligt, siger Søren Brink til TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik