Tidligere borgmester gav millionkontrakt til sin gamle chef

Greve Kommune skal af med millioner, fordi de snød en el-installatør for en millionkontrakt. Kontrakten gik i stedet til den daværende borgmesters tidligere arbejdsgiver.

Byggeriet af Langagergård Plejecenter blev væsentligt dyrere for Greve Kommune end forventet.

For nyligt blev kommunen nemlig idømt at betale 4,5 millioner kroner til en el-installatør, der blev pillet af byggeprojektet i utide.

quote Jeg kan sagtens forstå, at det virker mærkeligt, men hvad skal jeg gøre ved det? Firmaet var to millioner billigere.

Hans Barlach, byrådskandidat for De Konservative og tidligere borgmester i Greve

Nu viser det sig, at kontrakten i stedet overgik til den daværende borgmester, Hans Barlach, Kons., tidligere arbejdsgiver. Det skriver sn.dk.

Kontrakten på fem millioner kroner gik til Fugmann A/S, som Hans Barlach har arbejdet for i 40 år og været afdelingsleder for. Han bekræfter overfor sn.dk, at han sammen med den daværende kommunaldirektør var med til at træffe beslutningen:

- Jeg kan sagtens forstå, at det virker mærkeligt, men hvad skal jeg gøre ved det? Firmaet var to millioner billigere, siger Hans Barlach, Kons., til sn.dk.

Ikke inhabil

Hans Barlack forklarer til sn.dk, at han forhørte sig hos kommunaldirektøren, om han var inhabil i sagen, men det mente han ikke.

Det mener lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing. Han forklarer til sn.dk, at man kun er inhabil, hvis man er leder i en eksisterende ansættelse.

Hans Barlach stiller op for De Konservative i Greve ved årets kommunalvalg. Her står han som nummer to på listen efterfulgt af spidskandidaten Brigitte Klintskov Jerkel.

Sagen forfra

Sagen er opstået, fordi totalentreprenøren på byggeprojektet gik konkurs, inden plejecentret stod færdigt. I den forbindelse gav en el-installatør og Greve Kommune i januar 2012 håndslag på, at installatøren skulle udføre en del af arbejdet. 

Kommunen indhentede dog kort efter et kontroltilbud, og da parterne efter en sammenligning af tilbuddene ikke nåede til enighed, bragte Greve Kommune i marts 2012 samarbejdet med installatøren til ophør med dags varsel, oplyser Retten i Roskilde.

Derfor anlagde installatøren sag for betaling for det udførte arbejde samt erstatning for uberettiget ophævelse af aftalen. En sag, de i første omgang altså har fået medhold i. Kommunen har anket sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik