"Tak for dit tip": Kommune vil skabe tryghed med ny app

Herlev Kommune har lanceret en såkaldt trygheds-app. Den hedder "Pas på Herlev" og er den første af sin slags herhjemme.

Til et åbent borgermøde har Herlev Kommune her til aften præsenteret en ny app, der hedder "Pas på Herlev".

Her kan borgerne tippe kommunen inden for forskellige kategorier. Det kan for eksempel være områder med utryg belysning, utrygge grupperinger, tricktyveri eller andet. Tippet lander så direkte hos kommunen.

- Vi er vanvittigt stolte af, at vi er de første, der ruller det her ud. Vi tror på, at borgerne har brug for at spille med i det tryghedsskabende arbejde. Borgerne er øjne og ører i kommunen, de kan se meget mere, end politiet og kommunens medarbejdere kan, og derfor er det vigtigt, at borgerne kan komme af med deres informationer, fortæller Thomas Gyldal Petersen, der er socialdemokratisk borgmester i Herlev.

App’en skal altså være med til at skabe overblik over hændelser og tendenser i Herlev, og det kan give kommunen og politiet bedre muligheder for at målrette de tryghedsskabende indsatser. 

Rørende sammenhold

App'en er et pilotforsøg, og den er ét blandt flere tryghedsskabende initiativer i "Herlev Passer På Herlev", der er et samarbejde mellem kommunen, borgerne og politiet. 

Samarbejdet blev etableret efter det brutale - og stadigt uopklarede - drab på en ung gravid kvinde i Elverparken for knap et år siden.  

Præcis en uge efter drabet blev der arrangeret en mindehøjtidelighed, hvor mellem 2.000 og 3.000 borgere dukkede op. 

- Det vi oplevede var et rørende sammenhold, og det er nu blevet til et rigtig godt samarbejde mellem os i kommunen og politiet, lyder det fra Thomas Gyldal Petersen

Det man kan tippe om via app’en

App'en er ikke til akut hjælp. Der skal man stadig ringe til politiet. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Mangel på servicehunde

playMangel på servicehunde rammer Mathias: "Jeg frygter, at hunden ikke kommer"

20180419-170125-l-1920x1277we.jpg

Supermarked har problemer med unge uden mundbind - sender appel til forældre

Udklipmurer fra Brøndby

Murer fra Brøndby får lov at blive i Danmark, mens klagesag behandles

Fakkeloptog Helsingør

Hundredvis af borgere støttede caféejer i fuldstændig stilhed

Herlev

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere