Store stemmedag: Valgdagen skudt igang med massive valgkøer

I dag kan du stemme ved Kommunal- og Regionsrådsvalget. Allerede klokken otte åbnede valgstederne, og flere steder har den tidlige åbning medført kø.

Tirsdag morgen var der massiv kø ved Amager Fælled Skole i København.

Men det var hverken bilkø på indfaldsvejene til skolen eller kø til gyngerne, som gjorde sig gældende denne tirsdag formiddag.

På rad og række stod voksne mennesker i kø til skolens indgang. Med vinterstøvlerne snørret tæt om fødderne, vinterjakkerne lynet godt op under hagen og handsker på hænderne. 

Alle havde de en hvid lap med sig. Lappen som afslører, at de var kommet for at stemme.

På denne nærmest frostklare tirsdag den 21. november åbner valgstederne for første gang før 09.00. Derfor stod stribevis af mennesker klar allerede før klokken 08.00, for at få afgivet stemmerne til kommunalvalget og regionsrådsvalget 2017.

Klokkeklar valgåbning på Frederiksberg

Traditionen tro stod de valgtilforordnede klar allerede på Frederiksberg Rådhus forud for åbningen af valget.

På det bord, hvor valgstyreren overskuer slagets gang, står der en klokke. Da tiden nærmer sig 08.00, nærmer valgstyreren sig samtidig klokken, som han tager med sig til indgangen i rådhussalen, hvor der bagved et hegn står stemmeparate borgere klar. 

På Frederiksberg Rådhus blev valget traditionen tro ringet ind

Borgmester Jørgen Glenthøj, Kons., er også tilstede i rådhussalen. Han står langs væggen i vanlig positur med et vågent blik og en interesseret mine.

Som tiden går, begynder han at vugge utålmodigt fra hæl til tå, mens højre hånd griber mod venstre håndled for at se, hvor fremskreden tiden er.

Efter en kort tale, hvor valget og dens spidsfindigheder og regler forklares, erklærer valgstyreren valget for åbent og ringer med klokken. 

Der kan stemmes til kommunalvalg og regionsrådsvalg i alle kommuner frem til klokken 20 i aften. På dit valgkort, som er blevet sendt til din postadresse, står der, hvor du skal stemme.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik