Spænding i Helsingør: Dødt løb mellem rød og blå

Så er stemmerne talt op i Helsingør, og Radikale Venstre bliver tungen på vægtskålen.

De borgerlige i Helsingør har fået 12 mandater ud af 25, og det samme har de røde.

Radikale Venstre er altså tungen på vægtskålen i Helsingør, hvor de fik et mandat. 

Inden og under valget har Radikale Venstre ikke ønsket at tilkendegive, hvem de ser som Helsingørs næste borgmester. De vil pege på den borgmester, der kan give dem mest indflydelse, fortæller Christian Holm Donatzky til TV 2 Lorry.

De Konservative er det største parti med ni mandater, mens Socialdemokratiet er lige i hælene med otte mandater. Dansk Folkeparti går tilbage med et mandat, og har nu to mandater ligesom Enhedslisten.

Radikale Venstre, Lokaldemokraterne, Venstre og SF har alle fået et mandat.

Benedikte Kiær, Konservative, har været borgmester i kommunen siden 2014.

De Konservative blev det største parti ved sidste valg og blev valgt ind med ni mandater ud af de 25 pladser i byrådet.

I Helsingør er der 49.574 stemmeberettigede. 72 procent af dem satte deres kryds i dag.

 
 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik