Radikale trækker støtten til Konservative på Frederiksberg

Efter 24 års samarbejde vil Radikale Venstre på Frederiksberg ikke længere pege på den konservative borgmester, men vil derimod gå i koalition med partierne til venstre for midten.

Radikale Venstre har onsdag morgen meddelt Frederiksbergs konservative borgmester, Jørgen Glenthøj, at partiet efter 24 års samarbejde ikke længere vil pege på Konservative. Det skriver Politiken.

- Vi synes, at der er behov for en ny orientering af politikken. Derfor har vi haft en grundig intern proces, hvor vi er blevet enige om, at vores sigtemål er meget mere foreneligt med Socialdemokratiet og resten af centrum-venstre end med Konservative og resten af blå blok, siger Lone Loklindt, der er Radikale Venstres spidskandidat på Frederiksberg, til Politiken.

Radikale Venstre vil derfor ved kommunalvalget til november gå i samarbejde med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet.

quote I den seneste periode synes vi ikke, at det er os, der har rykket os, men Konservative, der har trukket sig længere og længere ud på højrefløjen

Lone Loklindt, Radikale Venstre, spidskandidat, Frederiksberg

"Konservative er rykket mod højre"

- Vi har haft et udmærket samarbejde med Konservative, men i den seneste periode synes vi ikke, at det er os, der har rykket os, men Konservative, der har trukket sig længere og længere ud på højrefløjen. Der er ikke tilstrækkeligt fremsyn med hensyn til den grønne dagsorden og til sikring af vores fremtid, når det gælder børn og uddannelse, samtidig med at blokpolitikken i den seneste periode er blevet massiv, siger Lone Loklindt.

Konservative sidder i dag sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre på 16 ud af kommunalbestyrelsens 25 pladser.

Radikale har i dag kun et enkelt mandat i kommunalbestyrelsen efter at Morten Jung tidligere på året forlod partiet til fordel for De Konservative.

Derfor vil partiets brud med blå blok ikke rokke ved det blå flertal, medmindre kommunalvalget til november kommer til at give flere taburetter til rød blok.

Det har ind til videre ikke været muligt for Politiken at få en kommentar fra borgmester Jørgen Glenthøj.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

20190704-114409-5-1920x1338we

Politikere vil have lattergas på forbudsliste

Trafikstøj(1)

playTransportordførere svarer igen på kras kritik fra borgmester i støjplaget kommune

Lars Løkke Rasmussen

playMan skal passe på med at undervurdere Lars Løkke Rasmussen, lyder det fra de konservative

Simon Aggesen

Borgmester med ”upassende” aprilsnar om corona – nu beklager han

Frederiksberg

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere