Ny borgmester i Tårnby vipper gammel kollega af pinden

Fra 2018 overtager Allan Andersen roret som borgmester i Tårnby Kommune og erstatter partikollegaen Henrik Zimino, som været borgmester i 24 år.

I Tårnby Kommune bliver borgmesterkæden i rækkerne hos Socialdemokratiet.

Det står klart, efter vælgerne talte deres klare sprog og kvitterede med Socialdemokratiet som den helt store vinder i kommunen med hele 40,7 procent af stemmerne.

Kommunen, som har haft socialdemokratisk styre de seneste 100 år, havde tirsdag en stemmeprocent på 67,2 procent af de stemmeberettiget.

- Vi har indgået en konstitueringsaftale med Enhedslisten og SF, hvor der bliver peget på mig som borgmester, siger Allan Andersen, der dermed kommer til at erstatte den mangeårige borgmester Henrik Zimino.

Partikollegaen har siddet ved roret de seneste 24 år, men op til dette valg er viceborgmesteren Allan Andersen blevet kørt i stilling som spidskandidat.

Missionen lykkedes, og borgmesterkæden bliver altså i Socialdemokratiet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik