Miljøordfører om dieselforbud: "Det er tåbeligt"

Frank Jensens forslag om at forbyde nye dieselbiler i København møder kritik blandt miljøordførere på Christiansborg

Overborgmester i København, Frank Jensen vil have renere luft i byen. Derfor foreslår han, at nye dieselbiler indregistreret efter 1. januar 2019 ikke skal have lov til at køre i Københavns.

- Det går jo ud på, at vi skal sørge for, at vi skal have en renere luft i København. Vi kan jo se, at vi har alt for mange københavnere, der dør før tid på grund af den partikelforurering, siger Frank Jensen til TV 2 Lorry.

Men skal et forbud se dagens lys, kræver det en lovændring fra politikerne på Christiansborg. De skal nemlig fastsætte den skærpelse af miljøzonen omkring København, som det kræver, hvis Frank Jensens udspil skal træde i kraft.

quote Det er tåbeligt. Vi har i forvejen regler for, hvor meget bilerne må udlede. 

Pia Adelsteen, miljøordfører, Dansk Folkeparti

Selvom miljøordfører i Enhedslisten, Maria Reumert Gjerding er glad for udspillet, så mener hun ikke, det er helt godt nok.

- Jeg vil gerne rose Frank Jensen for at se på, hvad vi kan gøre for at nedbringe luftforureningen, Men man skal gøre mere end det, der bliver lagt op til. Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi får udfaset de gamle dieselbiler, og hvordan vi også får vare- og lastbiler med i det her forbud, siger hun til TV 2 Lorry.  

Mangler opbakning i folketinget

Frank Jensen ser også ud til at måtte se langt efter et flertal i folketinget. Flere ordførere udtaler nemlig til TV 2 Lorry, at forslaget om at forbyde nye dieselbiler i København allerede om to år er urealistisk. En af kritikerne er Pia Adelsteen, miljøordfører i Dansk Folkeparti.

quote I Venstre er vi imod et forbud mod dieselbiler i København. Den største del af luftforureningen i Danmark den kommer fra udlandet.

Erling Bonnesen, miljøordfører, Venstre

- Det er tåbeligt. Vi har i forvejen regler for, hvor meget bilerne må udlede. Hvis man vil have bilerne ud af København, så fair nok. Men så er der ingen der skal arbejde i København eller noget som helst. Jeg ved ikke, om man vil have hestevogne tilbage, siger hun til TV 2 Lorry.

Miljøordfører for Venstre, Erling Bonnesen, er heller ikke tilhænger af forslaget. Han mener, at det er et godt eksempel på et valgstunt, som ikke er andet end varm luft.

- I Venstre er vi imod et forbud mod dieselbiler i København. Den største del af luftforureningen i Danmark den kommer fra udlandet, og bilfabrikanterne er allerede i gang med at udvikle på bilerne. Så vi tror på, at det er teknologien, der skal løse problemet, siger han til TV 2 Lorry.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Miljø

lea wermelin

playMinister går ind i sag om affalds-koks i kommuner: - Kan gå ud over borgerne

60_percent

playNy affaldssortering forsinket i næsten alle Lorry-kommuner

Lynetteholm

playSkåne med hård kritik af Lynetteholm: Frygter store naturødelæggelser

Britta

galleryKvinde fra Gentofte i front for global dyre-velfærdsorganisation

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere