Galt eller genialt: Kanal gennem handelsgade

Der skal skabes liv i Frederikssund med en kanal ned gennem Havnegade, mener entreprenør og byrådskandidat for Socialdemokratiet.

Der mangler liv i Frederikssund. Men det kan man lave om på med en kanal ned gennem den gamle handelsgade, mener entreprenør og byrådskandidat for Socialdemokratiet i Frederikssund, Niels Martin Viuff. 

Han vil have politisk opbakning til at grave Havnegade op og i stedet etablere en kanal med indløb fra havnen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. 

Kanalen skal i første omgang løbe fra havnebassinet ved Toldboden og Føtex til Fredensgade.

- Med dette projekt tror jeg, at man kan gøre området i og omkring Havnegade mere interessant at færdes i, end tilfældet er nu. Vi skal udnytte, at vi har fjorden lige udenfor vores hoveddør ved at trække vandet ind i byen, så alle kan få glæde af det. Havnegade er i min optik død, og så kan man lige så godt grave den op og lave noget, der gavner byen og borgerne, siger Niels Martin Viuff til Frederiksborg Amts Avis.

Ifølge byrådskandidaten vil projektet koste 10-15 millioner kroner. 

 
 
Foto: Mangor & Nagel
 
 
Foto: Mangor & Nagel

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik