Flest partier peger på socialdemokratisk borgmester i Ballerup

Ved valgdebatten i Ballerup tirsdag aften pegede flest partier på den siddende borgmester som indehaver af borgmesterkæden efter kommunalvalget.

Under aftenens valgdebat i Ballerup Kommune var der stor og bred enighed om det meste.

Kun Venstre, Konservative og Liberal Alliance skildte sig for alvor ud, når det gjaldt holdninger og meninger om kommunens fremtid indenfor de tre debatemner boligpolitik, integration og skolevæsenet.

Det kommer måske ikke som en overraskelse i den socialdemokratiske højborg, hvor den siddende borgmester Jesper Würtzen trods absolut flertal med 15 ud af 25 mandater i byrådssalen vælger at indgå brede forlig med de partier, der vil være med.

At borgmesteren er vellidt i både byråd og blandt borgere - og at kommunen overvejende rød - stod også klart, da partiernes spidskandidater skulle pege på en kommende borgmester. 

Du har absolut flertal, men du bruger det ikke - hvorfor ikke?

- Fordi det tror jeg ikke Ballerupborgerne vil. Ballerupborgerne vil gerne det store brede samarbejde- Vi er en kommune, der favner bredt, og vi skal ville de brede løsninger, siger borgmester Jesper Würtzen og tilføjer:

- Derfor tror jeg det kan blive bedre, når vi lytter til de andre. Så får vi faktisk nogle bedre løsninger - det synes jeg også vi kunne se ved de seneste budgetaftaler: det bliver bedre, når vi arbejder sammen.

- Jeg vil gerne stå i spidsen for kommunalbestyrelsen efter sidste valg og stadigvæk være garant for det brede samarbejde, siger Jesper Würtzen. 

V-spids vil kæmpe for borgmesterposten

Den siddende borgmester har dog en konkurrent i kampen om borgmesterembedet. Venstrekandidaten Kåre Harder Olesen stiller sig klar til kamp, for ifølge ham skal der ændringer til.

- Hvis jeg var borgmester ville skatten blive sat ned, der ville blive bygget endnu flere private boliger, så ville der blive sat endnu mere ind overfor integration, siger Kåre Harder Olesen og tilføjer:

- Og så håber jeg, at vi kan få brudt det socialdemokratiske absolutte flertal. For så begynder det pludselig at blive interessant.

Se, hvad alle spidskandidaterne svarede her:

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik