En stemme for fremtiden: København starter ungeråd

Ungdommen skal høres i København.

Sådan lyder ordene fra byens Børne- og Ungdomsforvaltning, der i november måned starter et såkaldt ungeråd, hvor 35 kandidater i alderen 12 til 20 år får mulighed for at arbejde direkte sammen med politikerne i Borgerrepræsentationen.

Det skriver Berlingske søndag. 

Der er opstillet 64 kandidater til ungerådet, og frem til den 12. november kan unge i Københavns Kommune stemme på deres jævnaldrende, for at de 35 unge ind i ungerådet og op til 15 suppleanter i samme aldersgruppe.

Målet er at sikre, at de unge københavnere får indflydelse på, hvordan kommunen udvikler sig og at de bliver inddraget i den demokratiske proces.

Hvert år kan ungerådet anmod Borgerrepræsentationen om at behandle op til fire sager. 

- Unge har ofte en masse på hjerte, ser tingene på andre måder og kan sætte et nyt perspektiv på begreberne demokrati og medborgerskab, siger Natasha Alexandra Dottin, der er sekretariatsleder for Ungerådet, til Berlingske og tilføjer:

- De unge er en kæmpe befolkningsgruppe i København, så selvfølgelig bør de også have en stemme.

Kandidaterne stiller ikke op for et parti men som enkeltpersoner. Det betyder, at der ikke er særlige partipolitiske agendaer bag de unges arbejde - blot fokus på ungdommen.

En af de unge kandidater er 15-årige Rosalina Clausen, som mener, at det er vigtigt, at de unge har en stemme i den politiske dagsorden.

- Jeg synes, ungerådets koncept med at samarbejde med Københavns politikere, er megafedt. Der er meget, voksne ikke ved om børns og unges måde at tænke på. Når de for eksempel laver en skolereform, tænker de ikke over, hvad det betyder for de unge, siger hun til Berlingske.

Københavns Kommune er ikke den første kommune med et ungeråd. Der er i alt 65 ungeråd fordelt på hele landet, hvor nogle er mere veletableret end andre. 

På sigt er det planen, at ungerådet i København skal udvikles til også at indbefatte såkaldte baggrundsgrupper fra lokalområderne. I baggrundsgrupperne kan unge, der ikke er blevet en del af ungerådet, også få indflydelse på kommunens beslutninger.

Dermed vil Københavns Kommune kopiere Aarhus Kommune, der arbejder efter en lignende model.

- På den måde er kommunens unge bredt repræsenteret, og flere bliver inddraget i ungerådets beslutninger. Vi synes, det er en rigtig fin måde at gøre det på, siger Natasha Alexandra Dottin til Berlingske.