Disse tre sager afgør valget i Lejre

Få overblikket over de vigtigste, politiske sager i Lejre lige her.

Kommunalvalget er over os, og inden længe skal du være med til at beslutte, hvem der får stolene i kommunalbestyrelsen i Lejre.

Vi har samlet de tre sager, der diskuteres mest højlydt og splitter politikerne mest.

Måske det giver dig en bedre idé om, hvor du skal sætte din stemme på valgdagen den 21. november.

Disse sager afgør valget i Lejre:

  1. Lejre har satset på at sælge sig selv som en økologisk kommune. Det giver kommunen et brand, der trækker tilflyttere til, mener de fleste partier. Men diskussionen på rådhuset går på, hvorvidt økologiske fødevarer fortsat skal serveres for alle kommunens børn - eller om det skal være op til den enkelte ældre eller forældrebestyrelse.
     
  2. Der er mange huse perfekte til den klassiske familie med mor, far og børn ni Lejre, men hvad med de unge, enlige og ældre? Lige nu bygges der almennyttige boliger for at komme dem i møde, hvilket S, SF, Enhedslisten, Rad. V. og LA bakker op om. V mener, at man i stedet burde satse på andelsboliger og seniorbolig-fællesskaber, mens DF synes, at de almene boliger bygges de forkerte steder og gerne så mere privat byggeri, der kan lejes ud.
     
  3. En tilbagevendende udfordring er, at kommunen er stor målt på areal, men lille målt på antal borgere. Skal man fortsat være nødt til at have egen bil for at kunne komme rundt i kommunen, eller kan der findes mere bæredygtige løsninger? Rad. V. vil have busserne til at køre hver halve time, mens S. mener, at det er urealistisk.

 TV 2 Lorry besøger Restaurant Herthadalen den 15. november, hvor vi holder valgdebat, der også sendes live på Lorry+. Du kan være med og lære politikerne i Lejre bedre at kende. Læs mere her


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik