De unge flygter fra Stevns

De unge flytter fra Stevns, så snart de får mulighed for det. Men kommunalpolitikerne har planer om flere tiltag, der kan give de unge lyst til at beholde postnummeret 4660.

De unge har ikke lyst til at bo i Stevns Kommune. Det bekræfter flere rapporter, som har vist, at kommunen har svært ved at holde fast på de unge.

Når de unge har færddiggjort folkeskolen, rykker de nemlig teltpælene op.

quote Jeg har en søn, der tager til Køge eller København for at blive aktiveret. Det synes jeg, vi skal kigge på for at se, hvad vi skal gøre på Stevns for, at de unge bliver her og bliver aktiveret her.

Kenni Bech Toft, Konservativ

Et scenarie som Janne Halvor Jensen, som er spidskandidat for Dansk Folkeparti, selv kan nikke genkendede til.

- Jeg tog en ungdomsuddannelse, så valgte jeg at flytte til København, hvor jeg boede i ti år. Der har jeg taget min uddannelse. Så valgte jeg at komme tilbage til Stevns Kommune og starte min familie her, siger hun.

Ifølge Janne Halvor Jensen er det vigtigt, at kommunen sørger for, at der er gode forhold til børnefamilierne, så de kan lokke de unge fraflyttere tilbage til kommunen.  

De unge mangler tilbud i byen

Ifølge den konservative Kenni Bech Toft handler det om at gøre byen attraktiv for de unge i en tidligere alder og give dem nogle tilbud, der giver de unge en større lyst til at fortsætte med at bo i byen.

- Jeg har en søn, der tager til Køge eller København for at blive aktiveret. Det synes jeg, vi skal kigge på for at se, hvad vi skal gøre på Stevns, for at de unge bliver her og bliver aktiveret her, siger han. 

Alle politikere til dagens valgdebat er enige om, at det er de unge, der ved, hvad de vil have, og det er derfor vigtigt at lytte til dem. 

Du kan se den fulde valgdebat om, hvordan de unge kan lokkes til at blive i kommunen øverst i artiklen. Politikerne vil blandt andet åbne op for bedre transportmuligheder for de unge, så det bliver mere attraktivt for dem at køre tilbage til Stevns i stedet for at bosætte sig i København eller køge. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik