Dansk Folkeparti: "Vi skal være hårdere ved banderne"

Værebroparken har længe været plaget af den verserende bandekonflikt. Derfor mener Dansk Folkeparti, at der skal tages hårdere metoder i brug.

Den verserende bandekrig har også ramt Gladsaxe, hvor borgerne i stigende grad føler sig utrygge. Det var netop også et af emnerne til aftenens valgdebat i Gladsaxe Kommune. 

quote Vi er nødsaget til at være hårdere og mere kontante i vores markering overfor dem.

Kristian Niebuhr, spidskandidat, Dansk Folkeparti 

-Hovedfrygten er, at når de (banderne red.) er der, så er der også risiko for skyderi, siger Inge Lise Henriksen, som har boet i Værebroparken i 45 år. 

Hun mener, at politikerne skal have fat på de unges forældre for at løse nogle af problemerne. 

Dansk Folkeparti: Der skal strammes op

Men ifølge Kristian Niebuhr fra Dansk Folkeparti ser det ikke ud til, at de nuværende metoder virker godt. Han mener derfor, at der skal strammes mere op. 

quote Vi skal have flere fritidsjobs til de unge mennesker, så de får en meningsfuld hverdag og kan tjene nogle lommepenge, som mindsker deres frist til at gå ud og lave kriminalitet.

Serdal Benli, spidskandidat, SF 

- Vi er nødsaget til at være hårdere og mere kontante i vores markering overfor dem, siger han og fortsætter: 

- Hvis det står til os, så skal vi kunne tage i deres kontanthjælp, de ydelselser de får og for den sags skyld også familiens ydelser. Og i yderste konsekvenser bør man også kunne udvise dem af de lejligheder, som de bor i, forklarer Kristian Niebuhr.

Fødekæden skal brydes

Den socialdemokratiske borgmester Trine Græse mener dog stadig, at løsningen blandt andet ligger i at bryde fødekæden. 

- Det handler om, at de allerede fra de er små kommer ind i nogle lommepenge-projekter, siger hun.

Hun forklarer blandt andet, at de i Værebroparken de seneste tre år har kørt en indsats, der hedder 'Ingen ung må lave ingenting'. Projektet går ud på at unge, der ikke har en uddannelse eller et arbejde, bliver sat i gang med en eller anden form for aktivitet, der kan holde dem beskæftigede.

quote Hovefrygten er, at når de er der, så er der også risiko for skyderi.

Inge Lise Henriksen, beboer, Værebroparken, Gladsaxe

En indsats som Serdal Benli fra SF også kan se stor potentiale i:

-Vi skal have flere fritidsjobs til de unge mennesker, så de får en meningsfuld hverdag og kan tjene nogle lommepenge, som mindsker deres frist til at gå ud og lave kriminalitet, siger han. 

Værebroparken

Værebroparken er et boligområde med omkring 1400 alminnyttige lejligheder.
Senest var politiet massivt tilstede i området i oktober 2017, hvor der blev fundet flere våben. Heriblandt patroner, magasin og revolver. d

Se den fulde debat om bandekriminaliteten, hvor du kan høre flere af politikernes løsninger, øverst i artiklen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik