Caroline Stages valgplakater revet ned: "Jeg er pisse sur"

Caroline Stage, Venstre, har fået smadret omtrent 500 valgplakater under et døgn efter, de blev hængt op.

Da Caroline Stage, som stiller op til kommunalvalget i København for Venstre, cyklede ind mod Indre By søndag morgen, opdager hun at ingen af hendes valgplakater hænger langs ruten på Nørrebro. Og da den unge politiker når Nørreport, står det klart, at det ikke er stormen, der står bag hærværket. 

Alle Caroline Stages plakater er revet ned ved Slotsholmen.  
Alle Caroline Stages plakater er revet ned ved Slotsholmen.  
Foto: Andreas Zangenberg

- Jeg ser at mange af mine plakater enten er revet halvt ned eller er blevet skrevet på. Blandt andet, at jeg er rascist, siger Caroline Stage og fortsætter:

- Det er jeg selvfølgelig enormt ked af. 

Caroline Stage har sammen med sine kampagnefolk været rundt og kigge til resten af de mange plakater, som blev hængt op lørdag. Og ifølge Caroline Stage er plakater revet ned både på Christianshavn, Nørrebro og Indre By. 

- Det ser ret slemt ud i de tre bydele. Jeg har endnu ikke overblik over resten af byen, men det ligner en klar tendens. 

Ved siden af Caroline Stages valgplakater på Nørreport hænger der valgplakater fra andre partier for eksempel Alternatiet og SF, men ingen af deres plakater er iturevet eller der tegnet på. 

Sur og ked af det

Det er ikke første gang Caroline Stage oplever hærværk mod hendes valgplakater. Under sidste valg fik hun revet 200-300 plakater ned. Nogle blev brændt, mens andre blev skrevet på. 

quote Det er simpelthen så trist, at det er noget man skal opleve hver gang, der er valgkamp

Caroline Stage, Venstre

- Det er simpelthen så trist, at det er noget man skal opleve hver gang, der er valgkamp, siger hun og fortsætter:

- Jeg blev pisse sur. Og enormt ked af det. Der har stået 36 unge mennesker rundt omkring i hele byen og brugt en hel dag på at sætte valgplakater op for mig. Nu har det været til ingen verdens nytte - og det er jeg så ked af. 

Caroline Stage har søndag eftermiddag anmeldt hærværket til politiet.

Alle Carolines plakater er revet ned ved Slotsholmen. 
Alle Carolines plakater er revet ned ved Slotsholmen. 
Foto: Andreas Zangenberg
Få steder hænger der en lille lap pap tilbage. 
Få steder hænger der en lille lap pap tilbage. 
Foto: Andreas Zangenberg

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Øresundstunnelen111

playNyt koks med fartkontrol i Øresundstunnelen - vanvidsbilister kan nu fræse forbi slukkede kameraer

Klaus Bondam

Klaus Bondam vender tilbage til politik

20201019-130444-2-1920x1280we

Overborgmester undskylder for Frank Jensens krænkelser

Emil

Over 19.000 bakker Emil op: Offentligt ansatte skal have navnebeskyttelse

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere