Budgetforhandlinger: De borgerlige falder fra en efter en

Budgetforhandlingerne går ind i sin afgørende på fase på Københavns Rådhus. Men aftalen bliver uden størstedelen af de borgerlige partier.

Budgetforhandlingerne er lige nu inde i sin afgørende fase på Københavns Rådhus. De seneste meldinger går på, at aftalen forventes lukket i løbet af natten.

Men aftalen bliver uden stort borgerligt præg. Liberal Alliance forlod i går budgetforhandlingerne. Og torsdag aften er både De Konservative, Venstre og senest Radikale Venstre fulgt med ud af døren.

Dermed er Dansk Folkeparti eneste borgerlige parti tilbage ved forhandlingsbordet. Her sidder de med Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne.

Liberal Alliance forlod onsdag budgetforhandlingerne med en melding om, at der skulle flere midler til et i årevis forbigået erhvervsliv. 

Samme melding kommer fra Venstres spidskandidat til det kommende Kommunalvalg, Cecilia Lonning-Skovgaard. På Facebook skriver hun, at Venstre afviser et rødt budget i København.

- Vi har mødt en mur af modstand, når det kommer itl ønsker, der skal tilgodese erhvervslivet, øge beskæftigelsen og give bedre parkeringsforhold i København. Derimod har overborgmester Frank Jensen (S) generøst delt pengegaver ud til de røde partier ved forhandlingsbordet, lyder det fra Cecilia Lonning-Skovgaard.

Ingen undersøgelsen af Fælleden

Radikale Venstre er det sidste parti der har forladt forhandlingerne. De sidste 7 år har Radikale Venstre i København ellers været det eneste parti, som har været med i samtlige budgetaftaler og andre store aftaler med Socialdemokratiet.

I følge Radikale Venstres spidskandidat, er partiet blevet tvunget til at forlade forhandlingerne, fordi de havde et ønske om at finde en løsning for Amager Fælled. 

- Vi er meget skuffede. Vi havde et stort ønske om at finde en ny fælles løsning på Amager Fælled, hvor vi fik en ekstern vurdering af, hvilke grunde vi kunne bruge i stedet for Fælleden. Det er en realistisk løsning, som vi stadig håber kommer igennem efter valget i november, hvor der er et nyt grønt flertal, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik