Borgmester om komikers Nordkorea-kritik: "Det er jeg ked af"

Hvidovres borgemester erkender, at der er blevet begået fejl i Amin Jensens sag om lysskiltet på hans hus.

Entertaineren Amin Jensen og Hvidovre Kommune har det seneste halve år gået på klinge over et reklameskilt. Nu erkender borgmesteren, at der skete en fejl i Amin Jensens sag.

quote Det er en af de ting, der foregår i Nordkorea: Der kommunikeres ikke, der dikteres.

Amin Jensen, entertainer

Sagen startede, da Amin Jensen i januar opsatte en 9,6 kvadratmeter stor lysreklame på sin ejendom på Gammel Køge Landevej i Hvidovre. Her viste han reklamer for lokale kulturtilbud og for sit eget show. Reklamen var imod lokalplanen, og han skulle derfor have dispensation fra teknik- og miljøudvalget for at beholde den.

Kommunen gav Amin Jensen afslag på sin ansøgning om dispensation, men sagsbehandlingen har været alt andet end prangende, mener komikeren. Han sammenligner nu Hvidovre med "lille Nordkorea, når det kommer til kommunikation":

Her ses lysreklamen på Amin Jensens hus på Gammel Køge Landevej. Den er 9,6 kvadratmeter stor.
Her ses lysreklamen på Amin Jensens hus på Gammel Køge Landevej. Den er 9,6 kvadratmeter stor.
Foto: TV 2 Lorry

- I min sag nægtede de at tale med min advokat igennem tre uger - de nægtede at kommunikere. Det er en af de ting, der foregår i Nordkorea: Der kommunikeres ikke, der dikteres. Det er sagt ironisk, men der er et lille gran af sandhed i det. Der skal virkelig strammes op, og det vil jeg gerne gøre et stort slag for, siger han til TV 2 Lorry.

Fejl i Amin Jensens sag

Sammenligningen med diktaturstaten Nordkorea er Hvidovres borgmester, Helle Adelborg, Soc. Dem., ikke glad for.

- Jeg bliver da utrolig ked af at få den sammenligning. Jeg synes egentligt, at vi er en åben kommune, der gerne vil i dialog med borgerne. Personligt har jeg træffetid hver torsdag, og enhver borger er velkommen til at komme til mig, hvis man synes, man er kørt fast i systemet, siger hun til TV 2 Lorry.

Amin Jensen kritiserer også kommunen for kun at tage kontakt til ham igennem pressen. Borgmesteren erkender, at der er blevet begået en fejl i hans sag: 

- Det er normal praksis, at vi meddeler personer om afgørelser i teknik- og miljøudvalget, at man får en meddelelse inden for en uge. Der skete en administrativ fejl i Amin Jensens tilfælde, så der gik tre uger. Og det er rigtig, rigtig ærgerligt, at det skete på den måde, siger hun og fortsætter:

- Det er ikke normalt sådan, vi kommunikerer i Hvidovre, og det vil jeg gerne beklage overfor Amin Jensen, siger Helle Adelborg.

Amin Jensen for Nationalpartiet

De dårlige oplevelser med kommunen har fået Amin Jensen til at stille op for Nationalpartiet.

- Jeg har tænkt over det i et stykke tid. Hvis jeg som offentlig person bliver behandlet sådan, hvordan bliver andre så ikke behandlet? Det vil jeg gøre noget ved, siger entertaineren. 

Amin Jensen afviser, at han - hvis han bliver valgt ind - vil forsøge at få omstødt beslutningen om sin lysreklame. 

- Nej, der er jeg jo inhabil. Det sidste, jeg vil være, er en korrupt politiker, afslutter Amin Jensen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Bertel2

Bertel Haarder takker af: Her er 9 nedslag i hans lange karriere

20200917-173607-L-1920x1277we

Her er de 12 sager: Advokatundersøgelse afslører Frank Jensens krænkelser

20191107-180758-5-1920x1280we

Partier kræver brev i fredningssag tilbagekaldt: "Retssikkerheden er på spil"

Lejlighed altaner

Det kan blive sværere at få en altan i København

Hvidovre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere