Borgmester: "Herlev skal ikke kun være for millionærerne"

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er til dagens valgdebat uenige om, hvorvidt der skal flere almennyttige boliger til Herlev.

Politikerne i Herlev har store byggeplaner i byen. Men hvilke slags boligtyper trænger byen til? Det var et af debatemnerne til dagens valgdebat i Herlev Kommune. 

quote Det giver os kriminalitet og alle de ting, som vi ikke ønsker. Når vi bygger alment, så er det for dem, vi bygger for og ikke for vores egne.

Kim Kristensen, spidskandidat, Herlev, DF

Borgmester Thomas Gyldal understreger, at Herlev skal være en by med plads til alle. Og han kan derfor godt se potentiale i flere almennyttige boliger i byen. 

- Nogle mennesker har mulighed og råd til at købe en bolig, men der er også mennesker, som ikke har mulighed for at købe en bolig, siger han og fortsætter. 

- Herlev skal ikke kun være for millionærerne. Det skal også være for Hr. og Fru Herlev. Vi vil alle sammen være her. 

I dag er 59 procent af boligerne i Herlev almene boligtyper.

DF: "Almennyttige boliger er ikke for vores egne" 

Ifølge Dansk Folkepartis spidskandidat Kim Kristensen ligger landsgennemsnittet for antallet af almennyttige boliger på 20 procent, mens den i Herlev er højere end 50 procent. 

Han mener, at man skal sætte fokus på de unge og ældre, der allerede bor i kommunen. 

quote Herlev skal ikke kun være for millionærerne. Det skal også være for Hr. og Fru Herlev. Vi vil alle sammen være her. 

Thomas Gyldal, borgmester og spidskandidat, Herlev, Soc.dem.

- Jeg ønsker ikke, at vi bygger for folk, der kommer udefra. Siden 2014 er der kommet 2000 nye borgere til Herlev. Det er fint. De 1000 af dem er folk med anden vestlig baggrund end dansk, og der synes jeg, at det fejler, siger Kim Kristensen, Dansk Folkeparti, og fortsætter: 

- Det giver os kriminalitet og alle de ting, som vi ikke ønsker. Når vi bygger alment, så er det for dem, vi bygger for og ikke for vores egne.

Du kan se hele valgdebatten og høre de andre politikeres holdninger øverst i artiklen. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik