I landskabet af de seneste dages demonstrationer mod Ruslands invasion af Ukraine har man kunnet se en del herboende russere stå side om side med ukrainere.
Og det er ikke overraskende, forklarer en ekspert, der de seneste år har forsket i det russiske, ukrainske og belarussiske diaspora i Danmark.
Diaspora betegnes som en folkegruppe, der har taget ophold uden for deres hjemland.
Her ser hun en tydelig tendens, som nu kommer til udtryk.
- Især siden 2020 er bevægelser mod Ruslands – men også Belarus’ – styre vokset herhjemme og især i hovedstadsområdet. Mange af de herboende russere oplever dybest set, at deres kamp er den samme som ukrainernes kamp, nemlig en kamp mod Putin og en kamp for demokrati, siger Katrine Stevnhøj, der er ph.d.-studerende ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
Ønske om at adskille staten og folket
De seneste dage har TV 2 Lorry bragt flere nyheder med herboende russere, der aktivt er ude at tage afstand til styret i deres hjemland og vise solidaritet med Ukraine.
For eksempel mødte vi russiske Dariya Wagner i Nørrebroparken torsdag formiddag efter en nat, hvor hun havde fældet tårer i afmagt over sit lands krigshandlinger.
- Jeg håber, at Putin bliver smadret militært. Og at Putin bliver afsat. Og at Rusland langt om længe bliver til et ordentligt land, sagde hun.
- Jeg ser, hvor ødelagt Rusland er, og hvor mange russere der bor i fattigdom på grund af Putins regime, så skal jeg også leve resten af mit liv med, at mit land er en militær aggressor.
Artiklen fortsætter efter videoen...
Vi har også talt med Irina Bjørnø fra Høje-Taastrup, der har boet i Danmark i 34 år.
- Vi har så meget til fælles. Der er ingen modsætning mellem russere og ukrainere i Danmark. Vi står ryg mod ryg for at kæmpe for freden, sagde hun torsdag.
Ifølge Katrine Stevnhøj er herboende russere og ukrainere langt hen ad vejen på bølgelængde i deres fælles modstand mod den russiske invasion.
- Der er et stadig større ønske fra russerne herhjemme om at adskille den russiske stat fra det russiske folk hos dem, forklarer hun.
Vil styrke sammenholdet mellem herboende russere og ukrainere
I sin forskning er Katrine Stevnhøj stødt på en del russere, der har fristet en apolitisk tilværelse i Danmark i mange år, men som nu har vendt sig mod Vladimir Putins styre.
- Langt hen ad vejen har der været en ret udbredt apati og passivitet i civilsamfundet hos mange russere, men jeg oplever, at det i stigende grad har ændret sig. Altså at en del af de herboende russere, der egentlig ikke har været kritiske over for Kreml inden for de seneste år og især siden 2020 er blevet engageret i deres modstand mod styret, siger Katrine Stevnhøj.
Er der også mange russere her i landet, der faktisk bakker op om og støtter Putin?
- Jeg er ikke stødt på nogle herboende russere, der aktivt støtter op om Putin. Men det kan sagtens være, at de er her. Men omvendt er der jo ikke specielt populært at have den holdning for tiden, så man holder den nok for sig selv.
Ifølge den ph.d.-studerende, der i sit daglige arbejde laver interviews med herboende russere og belarussere, mister mange af dem kontakten til gamle venner og dele af familien i hjemlandet i takt med, at de vender sig mod Putins og Lukasjenkos styre.
I stedet finder de et fællesskab med andre fra de tidligere sovjetlandes diaspora herhjemme.
- Og krigen her vil helt sikkert styrke sammenholdet og forbrødringen mellem mange herboende russere, ukrainere og belarussere, siger hun.
