I disse uger kommer et stort antal ukrainske flygtninge rejsende hertil. Mange af dem bliver indlogeret privat hos danske familier.
Den private indkvartering er på flere måde gavnlig, men det er vigtigt at være opmærksom på, at flygtningene samtidig er meget hårdt pressede psykisk, lyder det fra sektionschef hos dansk flygtningehjælp, Mette Blauenfeldt.
- Mange mennesker oplever en fornemmelse af uvirkelighed og et kæmpe chok, når deres land rammes af krig, forklarer Mette Blauenfeldt.
- De har ikke forestillet sig, at det virkelig kunne ske, og det er et kæmpe chok for dem, når de pludselig må pakke en taske i huj og hast og tage af sted, siger hun.
Det chok kan familien Petrov nikke genkendende til. Vi møder familien, der består af mor, far og datter, i en etværelses lejlighed på Østerbro, hvor de har boet i fire dage hos en ung kvinde fra Letland, der både taler russisk og dansk.
- Den første uge græd vi hele tiden, fortæller Dmitrij Petrov på russisk.
Kort tid til afsked
Dmitrij var it-medarbejder hjemme i Odessa i det sydlige Ukraine. Hans kone, Olena Petrova er tøj-designer. Familien flygtede allerede dagen efter russernes angreb, hvilket altså var før den ukrainske regering forbød mænd at rejse ud af landet.
Nu er deres ukrainske liv pakket ned i tre kufferter og et par tasker.
For deres datter, 13-årige Veronika Petrova, var det sværeste, at skulle sige farvel til hele sit normale livi løbet af få timer.
- Det sværeste var, at man bare skulle afsted og forlade det hele uden nogen forberedelse. Jeg tog ret få ting, som jeg har brug for, med mig, fortæller hun.
Nu går det meste af hendes tid med at forsøge at holde kontakt med vennerne – både dem der er flygtet andre steder hen, og dem der er blevet i Odessa.
- Man mister hele ens identitet, den måde man har levet på før, det er ens arbejde, ens uddannelse, ens status i lokalmiljøet, fortæller Mette Blauenfeldt fra Dansk Flygtningehjælp.
Hold øje med de værst ramte
Ifølge hende er det bedste man kan gøre, som vært for flygtninge, at sørge for ro, at lytte til deres bekymringer, hjælpe med adspredelse og også at tage en pause fra nyheder om krigen engang imellem.
Man skal også huske at være meget tydelig i sin kommunikation, både fordi man møder folk med en anden kultur, men også fordi mange er i chok, og derfor har svært ved at forstå og huske. Og så er det vigtigt, at man er opmærksom på, at nogle vil være så hårdt ramt af deres oplevelser og deres situation, at de har brug for psykologhjælp.
- Der vil være nogle, der er så hårdt ramt af deres oplevelser, at de har brug for professionel hjælp. Og det skal man selvfølgelig være opmærksom på, når man som almindelig dansk familie tager imod nogle af de her flygtninge. Man skal være opmærksom på, om der er tegn på, at de begynder at få det virkelig dårligt. Så skal man sørge for at skaffe hjælp til dem, lyder det fra Mette Blauenfeldt.
Hjælp til at komme i job
På længere sigt vil der dog også være mere positive ting, danskerne kan hjælpe de ukrainske flygtninge med.
Når Folketinget efter planen i næste uge får hastebehandlet en særlov for ukrainerne, vil der formentlig være mulighed for, at de kan få lov at arbejde og betale for deres egen mad og bolig, mens de er i Danmark.
- Det vil være en vigtig opgave at introducere ukrainerne til det lokale netværk, til ens eget netværk i forhold til job, så de kan få mulighed for at komme i gang med at lave noget fornuftigt i Danmark, siger Mette Blauenfeldt.
Netop muligheden for igen at få et arbejde og en nogenlunde normal hverdag, er også noget af det, familien Petrov ser allermest frem til. Indtil videre har de fået lovning på husly i nogle uger, men derefter er fremtiden uvis.
- Vores opsparing gør, at vi lige nu kun har penge til at være i Danmark i måske en måneds tid. Så situationen er meget svær for os, for vi ved ikke noget om vores fremtidige boligsituation, siger Dmitrij Petrov
