Efter krig i Ukraine: Kommune igangsætter undersøgelse af beskyttelsesrum

I Halsnæs har man bedt sin sikkerhedskoordinator lave en gennemgang af kommunens beskyttelsesrum. Der er dog ingen grund til at frygte, at der bliver brug for dem, mener borgmesteren.

I Halsnæs Kommune kan man med rette have god grund til at frygte konsekvenserne af krigen i Ukraine. 

Dog ikke så man får behov for at indtage de underjordiske beskyttelsesrum, men fordi EU's sanktioner kan ramme byens største arbejdsplads, stålvalseværket NLMK DanSteel.

Alligevel har Halsnæs i gangsat en undersøgelses af kommunens beskyttelsesrum. 

- Det var faktisk noget vi talte om det på det første møde i kommunen, efter krigen var brudt i, fortæller Steffen Jensen, der er socialdemokratisk borgmester i Halsnæs til TV 2 Lorry.

- Og det er er ikke nogen dramatik i, lyder det. 

- Ifølge beredskabslovgivningen har kommunen en opgave med at ajourføre beskyttelsesrummene. Det er altså en opgave, kommunen skal tage på sig. Og derfor bad vi vores sikkerhedskoordinator om at lave en gennemgang, siger Steffen Jensen. 

quote Vi har ikke som sådan sløses med vores beskyttelsesrum, men det er mange år siden der har været brug for dem.

Steffen Jensen, borgmester, Halsnæs (V)

Borgmesteren fortæller, at kommunen ikke er blevet overrendt af bekymrede borgere, men at enkelte har taget kontakt. Så det er ikke på grund af henvendelser ude fra, at kommunen er skredet til handling. 

- Vi har ikke som sådan sløses med vores beskyttelsesrum, men det er mange år siden, der har været brug for dem, og der er en oplagt anledning til at få lavet en opdatering nu. 

Sidst Halsnæs Kommune lavede en opdateret liste af beskyttelsesrummene var i 2005, og der havde man 12.500 pladser. 

I første omgang laver man i kommunen en søgning på BBR- og tinglysningsregistret, der sammenholdes med tidligere optællinger af beskyttelsesrum. 

- Vi vil hellere gøre det nu, hvor tiden er til det, og igen er det helt uden dramatik. Men med den situation som verden står i lige nu, mener vi at det er et godt tidspunkt at få opdateret vores plan, afrunder Steffen Jensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik