Vokseværk og væksteventyr: Fornem pris til Køge-virksomhed

Fredag morgen modtager virksomheden, Lundberg Tech A/S, DI Roskilde/Køge Bugts Initiativpris.

 I Lille Skensved ligger virksomheden Lundberg Tech A/. 

For blot få år tilbage var virksomheden ikke særlig stor, men ambitioner om at vokse og samtidig have fokus på miljøet, gør at Lundberg Tech A/S fredag modtager Dansk Industri Roskilde/Køge Bugts initiativpris 2019.

- Lundberg Tech A/S var indtil for få år siden en lille maskinfabrik. Men gode ideer, et fokus på miljøet og et globalt udsyn har ført virksomheden langt.

I dag sætter den store fodaftryk langt uden for Lille Skensved, fortæller, Carsten K. Jensen, formand for DI Roskilde/Køge Bugt i en pressemeddelelse.

Fra 7 til 43 medarbejdere

Virksomheden producerer og sælger maskiner, som gør det muligt for andre virksomheder at omstille affald til en mere bæredygtig produktion, og er i dag førende i verden for systemer som kan håndtere affald fra industrien.

Sådan har det ikke altid været. For bare 10 år siden havde virksomheden syv medarbejdere, nu beskæftiger det prisvindende firma 43 ansatte og har siden 2015 haft en årlig vækst på 30 procent.

Virksomheden, Lundberg Tech A/S beskæftiger 43 medarbejdere. Firmaet producerer maskiner til håndtering af industriaffald.
Virksomheden, Lundberg Tech A/S beskæftiger 43 medarbejdere. Firmaet producerer maskiner til håndtering af industriaffald.
Foto: Lundberg Tech A/S

- Ledelsen i Lundberg Tech A/S har modet til at træffe strategiske valg. Og lige nu er man i fuld i gang med at etablere sig på nye globale vækstmarkeder. Det er en fortjent vinder af initiativprisen, siger Carsten K. Jensen.

Grøn vækst er god vækst

Virksomheden har blandt andet oprettet salgs- og partnerkontorer i Frankrig, Storbritannien, og Italien og har på 10 år haft omsætning som er steget fra 4 mio. kr. til 90 mio. kr.

Men virksomheden bag væksteventyret vil nå længere endnu, og ambitionen er at nå en trecifret millionomsætning inden for de kommende år, samtidig med at firmaet vil etablere sig på nye vækstmarkeder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik