Ung kvinde alvorligt kvæstet i hængekøje

En hængekøje kollapsede over en 26-årig kvinde, som måtte på hospitalet med indre blødninger.

En ustabil hængekøje på et opholdsområde på Søndre Havnevej i Køge var onsdag aften årsag til, at en ung kvinde måtte hasteopereres på Rigshospitalet for indre blødninger.

quote Hendes lille datter havde lige ligget i hængekøjen, da hun lægger sig op i den

Mette Nielsen

Det skriver DAGBLADET Køge.

Den pæl, som hængekøjen var hængt op i, kollapsede og ramte kvinden.

Den 26-årige kvinde var på tur til Køge Kysts opholdsområde 'Byrummet' ved stranden sammen med sin datter og kæreste, da ulykken skete. Det fortæller moren til den 26-åriges veninde.

- Hendes lille datter havde lige ligget i hængekøjen, da hun lægger sig op i den. Så lyder der en kæmpe brag, og så rammer stolpen ned i maven på hende, fortæller Mette Nielsen til DAGBLADET Køge.

Kvinden blev i en tilkaldt ambulance bragt til Køge Sygehus, hvor hun fik konstateret indre blødninger i en så alvorlig grad, at hun hastigt blev overført til Rigshospitalet, hvor hun blev opereret i går aftes.

Politiet har efterfølgende afspærret området.

- Politiet prøvede at sætte foden på de andre pæle. Der var flere, der væltede. De var simpelthen gennemtæret, fortæller Mette Nielsen, som er meget rystet over, at ulykken kunne ske.

Politiet er nu ved at efterforske de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Kvinden har fået konstateret blødninger på de indre organer, men er ifølge politiet udenfor livsfare.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik