Strædet i Køge udsat på grund af konkurs

Strædet i Køge er sat til at åbne 1. september, men åbningen ventes nu udskudt, efter at entreprenør er gået konkurs.

Et af Køges store byggeprojekter, butiksstrøget Strædet ved Køge Station, er kommet i problemer.

Det sker, efter at totalentreprenøren på projektet, Brdr. Pedersen, onsdag aften blev begæret konkurs, hvilket efterlader stor uvished om, hvornår Strædet i Køge kan åbne.

Det skriver Dagbladet Køge.

TK Development, bygherre og projektudvikler på arbejdet i Køge, bekræfter totalentreprenørens konkurs, og adm. direktør Frede Clausen fortæller, at man allerede har indledt dialogen med flere af underentreprenørerne om, hvordan byggeriet kan færdiggøres.

- Vi er selvfølgelig frygteligt kede af, at det er endt sådan, men er ved at undersøge, hvad det er, der mangler, og hvem der kan færdiggøre opgaven, siger Frede Clausen til Dagbladet Køge.

Strædet i Køge er sat til at åbne 1. september, men åbningen ventes - som det ser ud nu - udskudt. Frede Clausen kan ikke komme nærmere ind på tidshorisonten, men understreger, at man arbejder på højtryk for at få byggeriet gjort færdigt.

Borgmester i Køge Kommune, Flemming Christensen (K), ærgrer sig over meldingen og er nu i venteposition.

- Konkurser i byggefaser er aldrig sjove, men dem, der lider mest i den konkrete sag, er butiksindehaverne, fordi åbningen forsinkes. Vi kan ikke gøre andet end at afvente yderligere information nu, siger han til Dagbladet Køge.

Brdr. Pedersen A/s er gået konkurs som følge af uforudsete hændelser og komplikationer undervejs i byggeriet, oplyses det i en pressemeddelelse, der er udsendt torsdag middag af advokatfirmaet Dreist Storgaard.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

krydstogtskib

Overborgmester og kulturborgmester uenige om antallet af krydstogtskibe

turister i nyhavn

Her er planen der skal redde turismen i København

Din Tøjmand Køge(1)

playButiksejere jubler og melder klar til genåbning

20_percent

playAntallet af tomme butikker i København er på højeste niveau i 18 år - frygteligt, siger borgmester

Køge

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere