Søren hylder kreativ Føtex-medarbejder efter kagebommert

Søren Vigand Kryger hylder 20-årige Alberte efter særdeles god service i Føtex i Køge.

Søren Vigand Kryger skal holde to års fødselsdag for sønnen Mikkel, og der er selvfølgelig bestilt kagemand til begivenheden. Men da Søren Vigand Kryger tropper op i Føtex i Køge, hvor kagen er bestilt, må medarbejderen Alberte fortælle, at der desværre ingen kage står klar. 

- Man kan se det på hende med det samme. Hun forklarer, at der er gået noget galt, og jeg når ikke at sige mere end: "Øv", før hun tilbyder at fixe en selv, siger Søren Vigand Kryger og tilføjer: 

- Hun sagde, at det ville være synd, hvis der ikke var kagemand til fødselsdagen, og så fortalte hun videre om sin plan. 

Kagemanden var lavet af to dagmartærter, der var sat sammen som hoved og krop og kanelstænger var brugt som arme og ben.
Kagemanden var lavet af to dagmartærter, der var sat sammen som hoved og krop og kanelstænger var brugt som arme og ben.
Foto: Privatfoto

Søren Vigand Kryger takkede ja, og et par timer senere ringede medarbejderen - og Søren Vigand Kryger satte straks kursen mod Føtex igen. 

- Jeg blev så glad, da jeg jeg så den. Kagemanden var over al forventning, siger Søren Vigand Kryger og roser den kreative medarbejder til skyerne. 

Kagemanden var lavet af to dagmartærter, der var sat sammen som hoved og krop og kanelstænger var brugt som arme og ben. Kagen var endda pyntet med slik, glasur og flag. 

- Det var super godt fundet på. Den var meget flottere end jeg hvade forestillet mig, siger Søren Vigand Kryger. 

Han har efter den gode oplevelse skrevet et opslag på Facebook, hvor han roser Alberte til skyerne.

"Tak til den søde, smilende, problemløsende, kagemandsproducerende og simpelthen bare fantastiske medarbejder der tog sig tid til det, og bare gad at yde service. Det betød rigtig meget."

Alberte sørgede endda for at Søren Vigand Kryger fik pengene retur for den bestilte kage. 

20-årige Alberte reddede dagen.
20-årige Alberte reddede dagen.
Foto: Privatfoto

- Det var virkelig flot. Det var jo slet ikke en del af aftalen. Jeg havde jo takket ja til erstatningskagen.

Jeg fandt min egen løsning

20-årige Alberte Holmer er glad for at hun kunne hjælpe Søren med at få en god fødselsdag, men hun giver også en del af rosen videre til sin leder i Føtex. 

- Det var så frustrerende at sige til en kunde, at han ikke kunne få det, han havde bestilt, så jeg fandt min egen løsning - som min leder heldigvis bakkede op. 

Straks efter at der var givet ok fra lederen, gik hun i gang med at finde ting i butikken til at lave sin egen kagemand, som heldigvis faldt i god jord.

- Det var selvfølgelig rart, at Søren blev så glad, lyder det beskedent fra den 20-årige Føtex-medarbejder. 

Du kan læse hele Sørens rosende Facebookopslag her: 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik