Smart teknik giver hurtigere trafik: Men den ødelægger asfalt

Vejdirektoratet har brugt en helt ny teknik, der gør trafikken hurtigere under vejarbejde. Men den smarte maskine har ødelagt asfalten.

Autoværnet står normalt midt mellem de to vejbaner, men på Køge Bugt Motorvejen har autoværnet flyttet sig i løbet af dagen siden maj, mens der er vejarbejde på motorvejen.

En maskine har flyttet autoværnet og dermed givet et ekstra spor i den vejbane, der er mest presset. I morgenmyldretiden kan Vejdirektoratet på den måde åbne flest kørebaner ind mod København, mens det om eftermiddagen er omvendt.

Ifølge Vejdirektoratet har det mobile autoværn været en succes og har kun givet minimal forlængelse af rejsetiden for pendlerne, mens der arbejdes på vejen.

Men maskinen, der er blevet brugt for første gang i Danmark, har sat sig spor på asfalten, skriver Ekstra Bladet.

- De fødder, som det mobile autoværn har stået på, har lavet trykmærker i asfalten. Der er sket skader, og de vil nu blive udbedret, siger Robin Højen Madsen, projektleder i Vejdirektoratet, til Ekstra Bladet.

Det mobile autoværn bliver brugt på Køge Bugt Motorvejen mellem Solrød S og motorvejskryds Køge. 

Ny asfalt - igen

Det mobile autoværn har kommet trafikanterne til undsætning, fordi der skulle lægges ny asfalt på flere spor på Køge Bugt Motorvejen. Nu skal der igen lægges ny asfalt, hvor det mobile autoværn har kørt.

Vejdirektoratet forklarer, at belægningen var helt frisk, da det mobile autoværn begyndte at køre på motorvejen. Det kan være en af grundene til trykmærkerne.

Vejdirektoratet forventer fortsat at være færdige med vejarbejdet på motorvejen i slutningen af august.

Køge Bugt Motorvejen er Danmarks mest befærdede strækning med mere end 120.000 køretøjer hver eneste dag i gennemsnit. 

Sådan fungerer det:

 

SÅDAN FUNGERER DET MOBILE AUTOVÆRN

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

40_percent

playVirksomheder starter kampagne for udvidelse af motorveje

Kronprinsesse marys bro

Bestyrelse for udskældt bro sænker lønnen - men ikke på grund af kritik, fastslår formand

Skoleveje Margretheholm

Overborgmester vil sikre skoleveje i ny bydel

20060814-183343-4-1920x1280we

Nu skal Danmarks travleste togskinner skiftes

Køge

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere