Politi slår alarm: Trailer med store mængder giftigt ukrudtsmiddel stjålet

Borgere, der ser traileren eller dunkene med de giftige ukrudts- og insektmidler, skal lade være med at røre ved traileren eller dunkene.

Midt- og Vestsjællands Politi beder om borgernes hjælp til at finde en trailer, som blev stjålet i weekenden.

Traileren indeholdt dunke med giftigt ukrudts- og insektmiddel, som er miljøfarlige og kan skabe hudirritation eller allergisk reaktion, hvis man rører det. De er miljøfarlige ved indtagelse. Stofferne er ikke eksplosive.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Tyveriet skete i tidsrummet imellem fredag klokken 18 og søndag klokken 08.30 fra en landejendom på adressen Slimmingevej, Ringsted ved Vollerslev i Køge kommune.

Traileren er dobbeltakslet med hvid kasse og  registreringsnummeret AF6175.

Borgere bedes undlade at røre ved traileren eller dunkene, men i stedet straks kontakte politiet på tlf. 114.

I traileren blev opbevaret en større mængde ukrudtsmidler af mærkerne Boxer, Manteno Duo, Sempra/DFF og insektmidlet Kaiso.

De giftige midler blev opbevaret i dunke på mellem 3 kilo og 10 liter. Dunkene er hvide, og navnet på produktet fremgår af dunkene. Nogle af dunkene stod i lukkede papkasser i traileren.

Traileren er dobbeltakslet trailer med hvid kasse og  registreringsnummeret AF6175.
Traileren er dobbeltakslet trailer med hvid kasse og  registreringsnummeret AF6175.
Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik