Lucas Emil Pettersson er 29 år. Han er spastisk lammet i højre side. Autist, epileptiker og svært hjerneskadet forårsaget af iltmangel ved fødslen.
Han er en ud af i alt syv beboere på bostedet Føllehavegaard i Køge med meget komplekse diagnoser.
Beboere, hvoraf flere af dem har boet sammen i 20-30 år.
Nu skal de flytte.
Eller som deres pårørende kalder det - tvangsflyttes.
Køge Kommune har opsagt dem fra bostedet. Og til foråret skal de placeres på nye institutioner - uden det personale, som har oparbejdet et årelangt kendskab til deres behov.
- Det er et tydeligt billede af, hvordan vi behandler vores handicappede medmennesker. Det er en uansvarlig handling - og det er at løbe fra et løfte. Løbe fra ansvaret for vores svage mennesker i samfundet, siger Lucas' søster, Therese Josefine Pettersson.
Utidssvarende forhold
Baggrunden for lukningen af Føllehavegård er, at bostedet er utidsvarende, nedslidt og ikke svarer til beboernes behov og udvikling.
Det har Køge Kommune vidst i mange år. Og siden 2009 har kommunen lovet beboerne, de pårørende, personalet og Socialtilsynet, at der var et erstatningsbyggeri på vej - inden for en overskuelig årrække.
- Det er et tydeligt billede af, hvordan vi behandler vores handicappede medmennesker. Det er en uansvarlig handling - og det er at løbe fra et løfte.
Men efter ni års venten blev planerne om at renovere bostedet i stedet udskudt på ubestemt tid ved kommunens seneste budgetforhandlinger.
Efter eget udsagn har formanden for Køges Social- og Arbejdsmarkedsudvalg, Lissie Kirk, Soc.dem. gennem årene kæmpet for et erstatningsbyggeri for Føllehavegård. Men forgæves.
- Jeg ville gerne have været det her foruden, og at vi var gået i gang med de her nybyggerier. Det er vi desværre ikke, og så er det her det bedste. Fordi botilbuddet derude er utidsvarende.
Formanden for Handicaprådet i Køge, Lars Kunov, er med egne ord rystet over sagen.
- Nu står vi i en situation, hvor mennesker pludselig mister deres bolig og hele deres netværk og alle de mennesker, som omgiver dem. Det er nogle voldsomt hårde ting, man byder de her mennesker, siger Lars Kunov.
En anden beboer er Niels Gersdorf Johansen på 37 år. Han lider af et meget sjældent syndrom, som har forårsaget hjerneskade. Og udover svær epilepsi har en række andre meget hårde udfordringer.
- Det har helt uoverskuelige konsekvenser, at man tvanglukker - for at bruge det udtryk - stedet her. Erstatningsbyggeriet ryger ud af budgettet, da man forhandler 2019 til 2022. Og da der så bliver tilsyn herude, og der ikke længere er planer om et erstatningstyveri, så er det man får påbud. Og så vælger man at reorganisere - eller det, som vi kalder tvangslukke stedet her, siger Niels Gersdorf Johansens mor, Pia Damgård Nielsen.
Hvorfor skulle det være et problem at finde nye trygge pladser til beboerne?
- Det er sådan set heller ikke noget problem at finde nye pladser til beboerne. Herude på Føllehavegaard er der tre Køgeborgere, som vil blive placeret på de institutioner i Køge Kommune, hvor der er ledige pladser. De borgere, som ikke er Køgeborgere, vil komme hjem til deres repsktive hjemkommuner og så vil det være deres job at finde nye pladser til dem. Men der er jo en grund til, at de er her - og det er fordi, at deres hjemkommuner ikke har mulighed for at finde pladser, hvor de passer ind. Fordi de her borgere passer ikke rigtig ind andre steder end her, siger Lucas' søster, Therese Josefine Pettersson.
Tidligere ansat: Ikke humant
Vi ville gerne have talt med personalet om, hvilke konsekvenser de mener, lukningen vil have for beboerne. Det har Køge Kommune afvist.
Men vi har fundet frem til en tidligere ansat på Føllehavegård, Jeppe Sundberg, som i dag er pædagog i Roskilde Kommune.
- De her borgere er supersensitive og kan være meget udadreagerende og selvskadende. Så de har behov for et trygt miljø, genkendelighed og fast struktur, siger Jeppe Sundberg.
Hvorfor kan de ikke få det andre steder?
- Fordi det tager lang tid at opbygge. Det ligger primært på deres tætte relation til personalet og omgivelser.
Hvorvidt kommer det bag på dig, at kommunen kan finde på at flytte dem?
- Det kommer lidt bag på mig, hvis man skal se det med et menneskesyn. Men besparelser er jo besparelser og nogle gange bliver der jo taget nogle beslutninger, som ikke virker så gennemtænkte på borgernes vegne. Det er lidt hovedløst, det synes jeg. Det virker ikke humant, siger Jeppe Sundberg.
Tilbage på Føllehavegaard. Inden Niels flyttede ind på bostedet var han gennem mange og lange indlæggelser.
- Den dag han flyttede ind her, gjorde man nogle pædagogiske tiltag og mødte Niels der, hvor han var. Og fik afkodet, hvad hans behov var. Og faktisk har han sovet i sin seng, lige fra han flyttede ind her. Han har været indlagt en enkelt gang, og det er første gang i over ti år, hvor Niels har haft en periode på over et halvt år, hvor han ikke har været indlagt, og hvor han ikke skulle have mere medicin. Han har et helt andet liv i dag, siger Niels Gersdorf Johansens mor, Pia Damgård Nielsen.
Forslaget om at lukke Føllehavegård er fortsat i høring og forventes endeligt vedtaget i begyndelsen af september.
