Naboer til motorvej kan juble efter beslutning i Folketinget

Næsten 700 boliger vil få reduceret støjen hørbart.

Flere hundrede boligejere ud til Vestmotorvejen i Bjæverskov, må sidde med armene i vejret over den beslutning, som politikerne på Christiansborg netop har vedtaget. 

Folketinget har nemlig givet Vejdirektoratet grønt lys til at forlænge en ny støjskærm langs et boligområde i den østsjællandske by med 700 meter.

Det skyldes, at projektet er blevet billigere end forventet, og man derfor kan få flere meter støjskærm inden for budgettet til glæde for boligejerne langs Vestmotorvejen.

Skærmen har en højde på fem meter og får en samlet længde på 2,7 kilometer, hvor af de første to kilometer ventes at stå færdig i løbet af november. De resterende 700 meter forventes at være klar i foråret 2020.

- Nu er vi snart i mål med den planlagte del af støjskærmen. Vi regner med, at vi kan få sat resten af støjskærmen op senest til maj næste år, men også gerne hurtigere, siger Christian Tolderlund, der er projektleder i Vejdirektoratet, i en pressemeddelelse.

700 boliger får mindre støj

Støjskærmen vil med forlængelsen dække hele motorvejsstrækningen fra vest for Bjæverskov og frem til den eksisterende støjvold ud for Vemmedrup.

Med forlængelsen af støjskærmen viser Vejdirektoratets beregninger, at næsten 700 boliger får reduceret støjen hørbart fra Vestmotorvejen, hvilket er omkring en tredjedel flere boliger end med den oprindelige løsning. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

hillerødmotorvejens forlængelse

playUdbygning af Hillerødmotorvejen er nu et skridt tættere på virkelighed

20_percent

playLadeoperatør fordobler i år antallet af ladestandere til elbiler i hovedstaden

Stevns trængsel

Årtiers køkørsel kan forsvinde med anlæggelsen af en ny statsvej

hillerød forside

playMilliardforhandlinger giver nyt håb for Hillerødmotorvejen

Køge

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere