Naboer i livsfare: Brødre skjulte 5850 kanonslag

Hvis brandfolk skulle have evakueret området i tilfælde af en brand, ville det kræve en sikkerhedsafstand på 1000 meter, vurderer sprængstofekspert.

Det ville medføre store ødelæggelser og være forbundet med livsfare at opholde sig i nærheden, hvis en gnist havde antændt 5850 ustabile og ulovlige kanonslag, som to brødre opbevarede i et skur i en rækkehushave i Køge.

Det forklarede forsvarets ammunitionsrydningsekspert, da han afgav forklaring i retssagen mod brødrene, skriver DAGBLADET Køge.

- Hvis brandfolk skulle have evakueret området i tilfælde af en brand, ville man sætte brandfolkenes sikkerhedsafstand til 1000 meter. Alle i området vil blive evakueret, sagde sprængstofeksperten.

Kendt skyldige

Han forklarede videre, at en gnist ville have startet en kædeeksplosion, der ville få bygningsdele fra skuret til at flyve i alle retninger. Den 54-årige storebror erkendte, at han havde opbevaret kanonslagene for sin lillebror. Den 53-årige lillebror nægtede derimod ejerskab af andet end 500 kanonslag.

DAGBLADET Køge oplyser, at begge brødre blev kendt skyldige i grov overtrædelse af fyrværkeriloven under skærpende omstændigheder og for at have udsat andre for fare for egen vindings skyld.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik