Moderne jernbane snart klar: Nu sættes der strøm til

Jernbanestrækningen mellem Køge Nord og Næstved er ved at blive elektrificeret og vil i de kommende tre uger bliver testet med strøm og prøvekørsler.

Fra mandag den 4. marts og frem til fredag den 22. marts vil Banedanmark sætte strøm til jernbaneanlægget mellem Køge Nord og Næstved og teste det. 

- Det er vigtig information til de nærmeste naboer til jernbanen, for når vi sætter strøm på anlægget er der en spænding på 25.000 volt i ledningerne og det erlivsfarligt at komme i nærheden af,  siger Henrik Vikelgaard, driftsansvarlig i Banedanmark.

Han uddyber:

- Derfor er det vigtigt at holde afstand. Også med materialer, maskiner og vand.

Elektrificeringen skaber ifølge Banedanmarkrammerne for en langt mere moderne jernbane med billigere og mere stabil drift samtidig med, at det gavner miljøet.

El-tog giver mulighed for højere tempo og kortere rejsetider, blandt andet fordi el-tog accelererer hurtigere. Togene støjer også mindre end dieseltog, og omkostningerne til drift og vedligehold er lavere.

I første omgang vil Banedanmark udføre nogle test inden der den 11. marts sættes strøm til kørestrømsanlægget som et vigtigt led i forbindelse med elektrifiseringen af jernbanestrækningen.

Først i den sidste uge af de tre uger med test vil strækningen blive testkørt med el-tog. Det vil medføre, at stationer, perronovergange og overkørsler er lukkede i perioder.

- Mandag den 18. marts om aftenen begynder vi så at teste anlægget med el-tog, der vil gennemkøre strækningen, siger projektchef Annette Legart fra Banedanmark.

Testkørslerne finder sted om natten fra den 18. - 22. marts i perioden fra klokken 22.00 til 04.30. Her er det ikke muligt at passere banen via perronovergange og overkørsler, og trafikanterne skal derfor benytte broer og tunneler for at krydse jernbanen.

- Det er nødvendigt at spærre overkørsler og perronovergange, mens testtoget kører på strækningen. Ved perronovergangene og ved overkørslerne er der personale, der kan guide trafikanterne til den nærmeste bro eller tunnel, siger Annette Legart.

For Køge Kommune drejer det sig om overgangene ved Strandvejen ved Hotel Niels Juel og Bag Haverne og derudover bliver Køge Kyst-gangbroen over Køge Station lukket. 

Togdriften vil også være reduceret i de sene aften- og nattetimer i hele perioden. Her vil der blive indsat togbusser. Passagererne kan tjekke enten rejseplanen.dk eller dsb.dk, der begge er opdateret.

Køge Nord-Næstved

Strækningen mellem Køge Nord og Næstved er i disse år under forvandling fra at være en regionalbane til at være en vigtig strækning på jernbanenettet.

 

Strækningen hastighedsopgraderes, bliver elektrificeret og bliver den første fjernbanestrækning på Sjælland med det nye signalsystem.

 

Med det nye signalsystem og Den nye bane København-Ringsted over Køge bliver rejsetiden mellem Næstved og København yderligere reduceret.

 

Der kommer direkte togforbindelse mellem byerne Herfølge, Tureby, Haslev, Holm- Olstrup og København, og rejsetiden bliver cirka 38 minutter mellem Haslev og København.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik