Køge uden vand: Sådan skal borgere gøre, når det kommer igen

Store dele af Køge er i øjeblikket uden vand.

KLAR Forsyning har tirsdag morgen været nødsaget til at lukke for vandet i store dele af Køge. 

Det skyldes, at en vandledning ved en fejl er blevet gravet over i forbindelse med byggearbejdet ved det nye sygehus. 

KLAR Forsyning oplyser, at man arbejder på at få åbnet for vandet igen hurtigst muligt.

- Klokken 10.00 skla alle borgere gerne have vand igen, siger Linda Tvede-Liberkind, Driftsleder for Køge vand til TV 2 Lorry. 

Men når der igen kommer vand, vil det være farvet og uklart. 

- Det er ikke farligt, men det kan være misfarvet. Og det kan det godt være i et stykke tid, da hele ledningsnettet har været nede. 

Derfor skal borgerne tage filtre af og lade vandet løbe til det igen er helt klart. 

- Der har sandsynligvis løsnet sig okker i rørene, som vil lægge sig som en belægning i dit filter, så vandet ikke kan komme ud. Derfor er det en god idé at tage det af.  

KLAR Forsyning