Salget af byggegrunde i Køge trænger til et spark bagi. Det har fået politikerne til at satse på populære livsstile for at tiltrække folk fra hovedstaden. Det skriver Dagbladet Køge.
Konkret betyder det, at Køge fx vil forsøge at skabe rammer for moderne hippier, sociale pensionister og miljørigtige familier.
- Mange københavnere vil for eksempel gerne bo i bofællesskaber eller i boliger, der ikke ligner alle andre. Pointen er, at vi skal sælge livsstile og ikke kun jord, som man for eksempel gør det i Trekroner, hvor man tænker grøn livsstil ind i byggeriet, siger gruppeformand Mette Jorsø (V) til Dagbladet Køge.
Mette Jorsø er på vej med et forslag om, at man undersøger, hvilke jordområder der egner sig til forskellige livsstile.