Køge og København er mestre i e-handel

Der shoppes og downloades som aldrig før på nettet. Især i København, Køge og på Frederiksberg er der populært. Se listen over hvilke kommuner, der handler mest på nettet.

Sidste år blev der e-handlet for 80 mia. kroner på landsplan, det oplyser Dansk Erhverv. Landsgennemsnittet viser, at 79 pct. af befolkningen har købt varer på nettet.

Her får du en opgørelse over, i hvilke kommuner borgerne er mest begejstret for at købe ind på nettet.

Sådan fordeler netshopping sig i kommunerne:

Frederiksberg og København har flest e-handlende borgere. Hele 89 pct. at borgerne i de to kommuner har købt varer over nettet. Frederiksberg og København over landsgennemsnittet, når det kommer til varer købt på nettet.

Køge, Stevns og Solrød kommer på en tæt andenplads, når det handler om e-handel, her har 86 pct. af borgerne købt ind via computeren.

Gribskov, Helsingør, Hillerød og Halsnæs kommer på en tredjeplads. Også her ligger man over gennemsnittet for e-handel. 81 pct. af borgerne i disse kommuner køber ind over nettet.

Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal

79 pct. af borgerne i disse nordsjællandske kommuner har købt ind over nettet, og her er de faktisk mestrer i e-grænsehandel. Halvdelen af alle de varer, der bliver købt over, bliver bestilt i udenlandske netbutikker.

Tårnby, Dragør, Rødovre Hvidovre, Ballerup, Gladsaxe og Herlev

Her handler 78 pct. af borgerne på nettet.

Høje-Taastrup, Greve, Ishøj, Brøndby, Vallensbæk, Albertslund og Glostrup

I vestegnskommunerne ligger man lidt under landsgennemsnittet. Her har 77 pct. af befolkningen handlet på nettet.

Roskilde, Lejre og Frederikssund

Det samme gælder her - 77 pct. af borgerne har e-handlet.

Allerød, Hørsholm, Furesø, Egedal og Fredensborg

Er de kommuner, hvor borgerne nethandler mindst. Men med 73 pct. er det stadig langt over halvdelen af borgerne i disse kommuner, der har købt varer på nettet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik