Hund skudt med luftbøsse i halsen

Ejerne af en golden retriever kunne forfærdede konstatere, at nogen havde skudt den i halsen med en luftbøsse. Nu undersøger politiet sagen.

En hund af racen golden retriever blev fredag aften skudt flere gange med et luftgevær.

Fredag aften klokken 17.22 fik Midt og Vestsjællands Politi en anmeldelse fra en 30-årig mand fra Gadstrup, som havde hørt to skud fra et luftgevær.

Kort efter vendte ejerens 11-årige golden retriever hjem med blod i pelsen fra skudhuller i halsen og på kroppen.

Derfor besluttede manden fra Gadstrup at køre sin hund til dyrelægen, som hurtigt kunne bekræfte, at hunden var blevet ramt af to skud fra et luftgevær.

Her er det tydeligt at se, hvor hårdt luftgeværet har ramt hunden. 
Her er det tydeligt at se, hvor hårdt luftgeværet har ramt hunden. 

I døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi fremgår, at sagen nu efterforskes.

Til TV 2 Lorry fortæller Camilla Schouw Broholm, der er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi, at man har en navngiven mistænkt, som man leder efter: 

- Vi har fundet våbnet og sikret det. Luftbøssen skal man ikke være bekymret for længere. Vi leder efter en mistænkt, som vi skal have afhørt, så lige nu handler det om, at forhøre lokalområdet, om man har set en mistænkt. 

Derudover understreger Camilla Schouw Broholm, at man ikke skal være bekymret for, om den mistænkte kunne finde på at at skyde endnu et kæledyr eller borgere. 

TV 2 Lorry har været i kontakt med ejeren af hunden, som ikke ønsker at udtale sig, mens efterforskningen pågår.

Han fortæller dog, at hunden i dag har det godt. 

 
 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik